Grov mos med græskar og kartofler - Opskrift på grov mos med græskar og kartofler
Opskrifter Livsstil Shop

Grov mos med græskar og kartofler

Grov mos med græskar og kartofler – opskrift på den lækreste grove mos med græskar og kartofler. Jeg elsker kartoffelmos, og det er sådan en rigtig hyggelig ting at spise når det bliver koldere udenfor, sammen med lækre simreretter. Kartoffelmos og mos generelt kan laves på mange forskellige måder med forskellige grøntsager. Her har jeg lavet en grov mos med både kartoffel og græskar. Derudover er der hvidløg, friske krydderurter og muskatnød i og et drys revet parmesan på toppen. Rigtig lækkert tilbehør til middagen. Mosen kan også bages i ovnen med ost ovenpå eller der kan blandes ost i. Server mosen med Boeuf Bourguignon eller sammen med mørbradgryde. Rigtig god fornøjelse!

Grov mos med græskar og kartofler

Tilbehør til 4 personer
Forberedelse 20 min. / Tilberedning 20 min. / I alt 40 min.
Ingredienser

Grov mos med græskar og kartofler

1/2 hokkaido græskar, ca. 800 g

4 store bagekartofler

3 fed hvidløg

Salt

50 g smør

1/2 tsk. muskatnød

Salt og peber

Et par håndfulde friske krydderurter, f.eks. timian, estragon og persille

Evt. revet parmesan til pynt

 

Fremgangsmåde

Grov mos med græskar og kartofler

Skyld græskar, skær det over, fjern kernerne og skær græskaret i grove tern. Skyld kartoflerne godt og skær dem i grove tern. Kom græskar, kartofler og hvidløg i en gryde og dæk med letsaltet vand. Kog i 20 minutter eller indtil græskar og kartofler er møre. Hæld vandet fra. Mos græskar og kartofler sammen med smør, krydderurter og smag til med salt, peber og muskatnød. Hæld mosen i en stor skål og drys evt. lidt revet parmesan og krydderurter udover. Server straks. Velbekomme!

 

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.