Græskarpuré – Her får du opskriften på den lækreste smagfulde græskarpuré med brunet salviesmør. Denne græskarpuré smager så dejligt og er meget nem at lave. Græskarpuréen laves ved at koge Hokkaido græskartern møre sammen med hvidløgsfed. Vand hældes fra og noget af kogevandet gemmes til puréen. De kogte græskar og hvidløg stavblendes sammen med oliveniolie, kogevand, salt og peber til en cremet og ensartet græskarpuré. Græskarpuréen serveres med brunet smør med friske salvieblade, som bliver sprøde, når de friteres i den varme brunede smør. Det er den skønneste kombination med den bløde, cremede græskarpuré sammen med det nøddeagtig brunede smør og de sprøde krydrede salvieblade.
Puré af græskar
Man kan lave lækre puréer og mos af mange grøntsager, rodfrugter og græskar. I denne puré har jeg brugt Hokkaido græskar, men man kan også bruge f.eks. butternut squash. Det er en dejlig efterårsret, som kan serveres til sammenkogte gryderetter f.eks. til denne okseragout i stedet for pasta. Græskar kan bruges i både det søde og det salte køkken. Græskar smager så dejligt i kager og sådan en opskrift har jeg lige her. Rigtig god fornøjelse!
Græskarpuré
Ingredienser
GræskarpuréFremgangsmåde
Græskarpuré
Vask græskaret grundigt, skær det igennem og skrab kernerne ud med en ske. Skær græskar i tern og kom dem i en gryde med to fed hvidløg. Hæld vand på, så det dækker græskar og tilsæt salt. Kog vandet op. Når vandet koger skal græskar koge møre i ca. 15-20 min.
Hæld vandet fra, men gem 1,5 dl af kogevandet.
Stavblend kogte græskar og hvidløg imens der tilsættes olivenolie og kogevand. Blend til en ensartet puré. Smag til med salt og peber.
Brunet salviesmør
Brun smør i en gryde og tilsæt salvieblade og lad dem blive sprøde i smørret. Tag gryden af varmen.
Smør græskarpuré ud i en skål og pynt med brunet salviesmør. Drys evt. med salt og peber. Server straks imens det er varmt. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!

Skriv endelig en kommentar