Glutenfri cookies - Sprøde og lækre glutenfri cookies

SE MIN NYE HYTTEOST E-BOG HER!

Dansk English
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Glutenfri cookies

Glutenfri cookies – Opskrift på de bedste chewy og sprøde cookies med chokolade uden gluten. Disse cookies er så gode og nemme at bage. De har en virkelig god smag og konsistens fra havremel og kokosfibermel. De er sprøde ude i kanten og seje og chewy i midten.

Glutenfri cookies

Der er ikke hvedemel i disse cookies, hvilket gør dem glutenfri. I stedet for hvedemel har jeg brugt glutenfri havremel og kokosfibermel, for at opnå den gode chewy og sprøde konsistens, som man kender fra en klassisk chocolate chip cookie. Havremelet har jeg selv lavet ved at blende glutenfri havregryn til helt fint mel. Kokosfibermel kan købes i de fleste velassorterede supermarker, jeg bruger den fra Urtekram.

Når dejen har stået på køl og er blevet trillet til kugler, så kan dejkuglerne sagtens fryses ned, hvis man ikke vil bage dem alle på en gang. De færdigbagte cookies kan også sagtens fryses ned. Min opskrift på chocolate chunk cookies er meget populær her på bloggen, men da flere efterspørger glutenfri opskrifter, så måtte jeg kaste mig ud i at lave dem i en glutenfri version også. Jeg har også disse veganske cookies. Rigtig god fornøjelse!

Glutenfri cookies

Glutenfri cookies

Opskrift til 10-12 stk.
Forberedelse 1 t.
Tilberedning 30 min.
I alt 1 t. 30 min.

Ingredienser

Fremgangsmåde

Pisk smør, sukker og brun farin lyst og luftigt i ca. 5 min. Brug en dejskraber til at skrabe ned ad siderne, så det hele piskes godt sammen. Tilsæt ægget.

Bland havremel, kokosfibermel, vaniljesukker, salt og bagepulver sammen og pisk det i dejen til den samler sig. Vend til sidst hakket chokolade i. Stil dejen på køl i min. 1 time.

Tænd ovnen på 180 C varmluft.

Del dejen i ca. 10-12 stykker af ca. 70 g hver og tril dem til kugler. Beklæd 1-2 bageplader med bagepapir.

Placer dejkuglerne, sådan så de ikke ligger for tæt. Pres dem let ned med fingrene og bag dem i ca. 12-14 min. Lad cookies afkøle på bagepladen i 15 min. og placer dem herefter på en bagerist. Drys evt. med flagesalt. Server cookies. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede  ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!

Rigtig god fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

1 kommentar

Skriv en kommentar