Fyldte kartofler med cheddar - Bagte kartoffelmuffins med fyld
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Fyldte kartofler med cheddar

Fyldte kartofler med cheddar – Opskrift på lækre bagte maste kartofler i muffinsforme med fyld af creme fraiche, løg, bacon og cheddar ost. Disse kartoffelmuffins er så lækre og nemme at lave. De består af kogte kartofler som mases ud i metlamuffinsforme, så de danner en skål. Kartoflerne bages og fyldes med lækkert fyld, som så bages igen. Disse kartofler er perfekte at servere som side dish til en middag f.eks. sammen med denne møre langtidsstegte culottesteg med hvidløg og urter.

Jeg har fyldt kartoflerne med creme fraiche, løg, bacon og cheddar ost. De kan også sagtens fyldes med andet fyld. kartoflerne kan laves dagen inden og så lunes lige inden servering. De kan også fryses ned. Jeg har brugt en metalmuffinsform, men de er endnu bedre med en silikoneform, så man sikrer at kartoflerne ikke sidder fast i formen. Rigtig god fornøjelse!

Fyldte kartofler med cheddar

Opskrift til 12 stk.
Forberedelse 15 min.
Tilberedning 30 min.
I alt 45 min.

Ingredienser

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Kog kartoflerne møre i saltet vand.

Steg bacon sprødt på en pande. Svits løgene panden til de bliver klare.

Kom olie i hullerne i en metalmuffinsform. Læg en kartoffel i hvert hul og mas dem ned med bunden af et glas eller f.eks. et lille decilitermål, så det danner en skål. Bag kartoflerne i 15 min.

Fyld herefter kartoflerne med creme fraiche, løg, bacon og cheddar ost. Bag i yderligere 15 min. Tag de bagte fyldte kartofler op af formen og pynt dem med fintsnittede forårsløg. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

1 kommentar

Skriv en kommentar