Fyldte kartofler med pepperoni - Fyldte bagte kartofler
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Fyldte kartofler med pepperoni

Fyldte kartofler med pepperoni – Opskrift på lækre bagte maste kartofler i muffinsforme med fyld tomatsauce,  pepperoni og revet mozzarella ost. Disse kartoffelmuffins er så lækre og nemme at lave. De består af kogte kartofler som mases ud i metalmuffinsforme, så de danner en skål. Kartoflerne bages og fyldes med lækkert fyld, som så bages igen. Disse kartofler er perfekte at servere som side dish til en middag f.eks. sammen med denne møre langtidsstegte culottesteg med hvidløg og urter.

Jeg har fyldt kartoflerne med tomatsauce, pepperoni og revet mozzarella ost. De er drysset med tørret oregano, så de smager næsten som en pepperoni pizza. De kan også sagtens fyldes med andet fyld, som f.eks. disse fyldte kartofler med bacon, løg og cheddar. De fyldte kartofler kan laves dagen inden og så lunes lige inden servering. De kan også fryses ned. Jeg har brugt en metalmuffinsform, men de er endnu bedre med en silikoneform, så man sikrer at kartoflerne ikke sidder fast i formen. Rigtig god fornøjelse!

 

 

Fyldte kartofler med pepperoni

Opskrift til 12 stk.
Forberedelse 10 min.
Tilberedning 30 min.
I alt 40 min.

Ingredienser

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Kog kartoflerne møre i saltet vand.

Kom olie i hullerne i en metalmuffinsform. Læg en kartoffel i hvert hul og mas dem ned med bunden af et glas eller f.eks. et lille decilitermål, så det danner en skål.

Bag kartoflerne i 15 min.

Fyld herefter kartoflerne med tomatsauce, revet ost, pepperoni og oregano. Bag i yderligere 15 min. Tag de bagte fyldte kartofler op af formen og pynt dem med fintsnittet persille. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar