Foccacia brød med græskar og hvidløg - opskrift på lækkert foccacia brød

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Foccacia brød med græskar og hvidløg

Foccacia brød med græskar og hvidløg – opskrift på det lækreste foccacia brød med græskar og hvidløg. Dette brød smager vidunderligt og får en smuk farve og lækker struktur fra græskar. Brødet er lavet udfra min meget populære opskrift på sprøde og luftige boller. Jeg har lavet en dobbeltportion, da jeg skulle bruge et stort brød til mange mennesker, men man kan sagtens halvere portionen. Jeg har bagt brødet i en form, men det kan også bages i en bradepande, så det bliver større og fladere, så skal det blot bage i kortere tid. Brødet er perfekt at servere til tapas, til suppe og det kan også bruges til at lave lækre sandwich med. Prøv også dette foccacia brød som laves uden brug af røremaskine eller dette med speltmel og oliven. Rigtig god fornøjelse!

Foccacia brød med græskar og hvidløg

Opskrift til 10-12 personer
Forberedelse 1 t.
Tilberedning 4 t.
I alt +5 t.

Ingredienser

Dej
Derudover

Fremgangsmåde

Dej

Skyld græskar, skær det over, fjern kernerne og skær græskaret i store tern. Kom græskartern i en gryde og dæk med vand. Kog græskar i 20 minutter. Hæld vandet fra og lad det dryppe af i en si. Blend græskar til mos. Lad det afkøle og lav herefter dejen.

Opløs gæren i det lunkne vand i en røreskål til køkkenmaskinen. Tilsæt honningen og rør det rundt med en træske. Bland mel og salt sammen og rør det i dejen lidt adgangen, indtil dejen får en ensartet konsistens. Dejen skal ikke æltes på dette trin, det skal ligne havregrød. Tilsæt græskarmos. Lad dejen hvile i 15 minutter. Kør dejen på højeste hastighed med den flade krog i ca. 10 minutter indtil dejen er blank og ensartet. Skift den flade krog ud med maskinens dejkrog og kør dejen igen indtil den slipper bunden og “kravler op ad krogen”. Dejen skal være helt blank, smidig, våd og elastisk (den ligner ikke en klassisk bolledej). Dæk skålen med husholdningsfilm og et viskestykke og lad dejen hæve i 3 timer ved stuetemperatur (eller i køleskabet natten over, hvis du koldhæver dejen).

Ca. 30 minutter før dejen har hævet færdigt tændes ovnen på 250 C varmluft.

Beklæd en form med bagepapir og hæld dejen heri. Dryp med olivenolie og brug fingrene til at lave huller i dejen, så olien kommer godt ned i dejen. Fordel hvidløg, krydderurter og drys med havsalt. Bag  brødet i ca. 40 minutter. Brødet kan også bages i en bradepande, så det bliver større og fladere, så skal det blot bage i kortere tid. Lad brødet køle af på en rist og server. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar