Focaccia med pesto - Frederikke Wærens

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Focaccia med pesto

Focaccia med pesto – Opskrift på det lækreste focaccia brød med pesto lavet uden røremaskine. Dette focaccia brød er så lækkert og perfekt at lave, hvis man ikke har en røremaskine. Brødet bages med en lækker basilikumspesto på toppen. Pestoen kan sagtens være en tomatpesto i stedet for.

Focaccia uden røremaskine

Da dejen laves og æltes uden røremaskine, er det et bageprojekt alle kan være med på. Dejen laves ved at alle ingredienserne blandes sammen til en grød-lignende konsistens, som skal stå i 30 minutter. Herefter skal dejen foldes indover sig selv (se fotos ovenover), på den måde gøres glutenstrukturen stærk, og der udvikles en lækker krumme med flotte lufthuller i det færdigbagte brød. Foldemetoden gøres over et par timer og herefter kan man sagtens sætte dejen på køl natten over, hvis ikke man ønsker at bage brødet med det samme.

Prøv også min opskrift på focaccia lavet på surdej. Rigtig god fornøjelse!

Focaccia med pesto

Opskrift til 10-12 personer
Forberedelse 2 t. 30 min.
Tilberedning 30 min.
I alt + 3 t.

Ingredienser

Dej
Derudover

Fremgangsmåde

Dej

Bland mel og salt i en stor skål. Smuldre gærren i melet. Bland vand og olie og hæld i skålen. Rør dejen sammen til en tyk grød med f.eks. en grydeske. Lad dejen stå i 30 minutter. Fold herefter dejen ved at hive op i dejen fra kanten og fold den ind på midten (4 gange). Lad dejen hæve i 30 minutter og fold den igen. Gør dette 3 gange i alt eller til dejen er spændstig og har fine luftbobler i overfladen. Her kan du sagtens stille dejen på køl natten over, hvis du ikke vil bage brødet med det samme.

Beklæd en form (min er 30 x 40 cm) med bagepapir og dryp olivenolie på. Hæld dejen i formen. Fold dejen indover sig selv, så de bliver vendt i olien. Lad dejen stå i 30 minutter.

Tænd ovnen på 230 C varmluft.

Lav fordybninger med fingrene i dejen. Smør pesto udover dejen og lav fordybninger igen, så pestoen kommer godt ned i dejen. Bag focaccia i ca. 30 minutter. Kom evt. et stykke stanniol henover brødet i de sidste par minutter af bagetiden, så brødet ikke bliver brændt. Lad brødet af køle inden det skæres ud. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

1 kommentar
  1. Bagte en portion for første gang i dag og hold da op, det er lækkert Det er på favoritlisten nu ☺️ Tak for en rigtig god opskrift

Skriv en kommentar