Flødebolleislagkage med citron - Islagkage med citron og hindbær
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Flødebolleislagkage med citron

Flødebolleislagkage med citron – Opskrift på den nem og lækker islagkage med TUC marengsbund, flødeboller, citronparfait . Denne flødebolleislagkage er simpelthen så lækker og virkelig nem at lave. Islagkagen består af en marengsbund, hvor der er hasselnøddeflager, marcipan, chokolade og TUC kiks i.Ovenpå bunden mases der flødeboller på og så hældes der den lækreste citronparfait på og der røres hindbærcoulis ud i ismassen. Kagen stilles i fryseren i minimum 6 timer, men det er bedst at lade den stå til dagen efter. Islagkagen kan sagtens laves en uge inden servering. Kagen pyntes med friske hindbær og smeltet hvidchokolade

Citronparfaiten er en af de nemmeste hjemmelavede is, da den ikke kræver ismaskine og ikke skal røres i, imens den fryser ind. Den laves af en god, tyk og luftig “æggesnaps” med æggeblommer, vanilje og flormelis, hvor man vender citronsaft og citronskal i og tilsidst vendes flødeskum i. That’s it! Se mine andre opskrifter på islagkager lige her.

Jeg er blevet vild med at lave islagkager med flødeboller, det smager bare så lækkert. Her er en anden variant, hvor det er en browniebund med flødeboller og så en dejlig hindbærparfait. Rigtig god fornøjelse!

Flødebolleislagkage med citron

Opskrift til 10-12 personer
Forberedelse 2 t.
Tilberedning + 6 t.
I alt + 6 t.

Ingredienser

TUC kagebund
Hindbærcoulis
Citronparfait
Desuden

Fremgangsmåde

TUC kagebund

Tænd ovnen på 150 C varmluft.

Beklæd en springform på 23-24 cm med bagepapir i bunden og smurt med smør opad siderne. På den måde er det nemt at løsne islagkagen fra formen ved servering.

Pisk æggehviderne skummende og tilsæt sukkeret lidt adgangen. Pisk til en sej og luftig marengs. Kom hasselnødder, chokolade, marcipan og knuste TUC kiks i og vend det forsigtigt rundt i marengsen. Fordel marengsmassen i springformen og bag kagen i ca. 30 min. Lad kagen afkøle.

Hindbærcoulis

Kog hindbær, sukker og citronsaft op i en gryde. Lad det simre i ca. 10 min. Blend hindbærrene til en pure. Lad hindbærcoulis afkøle.

Citronparfait

Pisk æggeblommer, flormelis og vaniljesukker lyst og luftigt i ca. 5 min. Vend citronsaft og citronskal i. Pisk fløden til flødeskum og vend den i æggemassen.

Beklæd indersiden af springformen med kageplast. Placer flødebollerne på marengsbunden og mas dem let. Hæld citronparfaiten udover og hindbærcoulis ovenpå. Rør det forsigtigt rundt i isen, så det er godt fordelt. Stil kagen i fryseren i min. 6 timer, men gerne til dagen efter.

Fjern springform, kageplast og bagepapir og placer kagen på et fad. Fordel hindbær på kagen og dryp smeltet hvid chokolade udover kagen. Nyd kagen med det samme eller stil den i fryseren igen. Tag kagen op af fryseren 15 min før den skal serveres. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar