Fastelavnsboller med SKILDPADDE® - fastelavnsboller med skildpadde®
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Fastelavnsboller med SKILDPADDE®

Fastelavnsboller med SKILDPADDE® – Opskrift på nemme og lækre fastelavnsboller med karamelskum og skildpadde® creme. Disse fastelavnsboller med skildpadde® er så lækre og lidt af en kaloriebombe. Fastelavnsbollerne består af en færdigkøbt wienerdej, som bages og fyldes med en chokoladecreme med hakkede skildpadde® og mørk chokolade. Cremen piskes til en lækker og luftig chokolademousse. Rundt om chokoladecremen sprøjtes der en karamelskum og fastelavnsbollerne pyntes med ganache og mini skildpadde®.

Det tager ingen tid at bage dem, hvis man nu skal lave og servere en hurtig omgang fastelavnsboller til gæster, hvor man ikke gider at stå flere timer i køkkenet. Altså selve chokoladecremen, skal helst stå på køl i 2 timer, men den kan man sagtens forberedes dagen inden fastelavnsbollerne skal serveres. Jeg har købt fastelavnsbollerne fra Hatting i Rema1000, men man kan også bruge fastelavnsbollerne fra Mette Munk, som man kan købe i de fleste supermarkeder op til fastelavn. Fastelavnsbollerne kan fyldes og pyntes med lige det, som man bedst kan lide. De er perfekte at servere til eftermiddagskaffen. Prøv også min opskrift på fastelavnsboller af butterdej. Rigtig god fornøjelse!

SKILDPADDE® er et registreret varemærke tilhørende Toms Gruppen, som ikke sponsorerer, autoriserer eller godkender denne hjemmeside.

Fastelavnsboller med SKILDPADDE®

Opskrift til 8 stk.
Forberedelse 2 t.
Tilberedning 30 min.
I alt 2 t. 30 min.

Ingredienser

Chokoladecreme
Karamelskum
Ganache
Desuden

Fremgangsmåde

Chokoladecreme

Varm piskefløde og glukosesirup op til lige under kogepunktet. Kom hakkede skildpadder, hakket chokolade og smør i en skål og hæld den varme flødeblanding over. Rør rundt til en ensartet masse. Stavblend massen til den er helt blank. Kom husholdningsfilm over cremen og stil den på køl i 2 timer.

Lige inden fastelavnsbollerne skal samles, så piskes cremen til den er fast. Den får konsistens som en chokolademousse. Du må endelig ikke piske for meget, da cremen nemt skiller. Kom cremen i en sprøjtepose med en rund tyl.

Karamelskum

Pisk dulce de leche, tilsæt fløde og pisk til en fast skum. Kom skummet i en sprøjtepose med stjernetyl.

Ganache

Smelt chokolade og smør ved svag varme i en lille gryde eller i mikroovnen. Rør det godt sammen.

Sådan samler du fastelavnsbollerne

Bag fastelavnsbollerne som angivet på pakken og lad dem afkøle. Flæk de afkølede boller, og sprøjt chokoladecreme i midten af den nederste bolle og sprøjt karamelskum rundt om. Læg den anden halve bolle ovenpå. Pynt fastelavnsbollerne med ganache, mini skildpadder og drys med sølv eller guld glimmer. Servér fastelavnsbollerne med det samme, så er de bedst. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar