Fastelavnsboller med hindbær og ganache – Opskrift på nemme og lækre fastelavnsboller af wienerbrødsdej med hindbærflødeskum, hindbærsyltetøj og ganache Disse fastelavnsboller er lidt en snyde-udgave, da selve bollerne er købt fra frost. Det er wienerbrødsdej, hvor de allerede er formet til boller med remonce i. Jeg har lavet fastelavnsbollerne med hindbærsyltetøj i midten, en lækker og nem hindbærflødeskum, ganache på toppen samt friske hindbær.
Det tager ingen tid at bage dem, hvis man nu skal lave og servere en hurtig omgang fastelavnsboller til gæster, hvor man ikke gider at stå flere timer i køkkenet. Jeg har købt bollerne på nemlig.com, og de er fra Mette Munk, men man kan købe dem i de fleste supermarkeder op til fastelavn. Fastelavnsbollerne kan fyldes og pyntes med lige det, som man bedst kan lide. De er perfekte at servere til eftermiddagskaffen. Se alle mine andre opskrifter på fastelavnsboller her. Rigtig god fornøjelse!
Fastelavnsboller med hindbær og ganache
Ingredienser
HindbærflødeskumFremgangsmåde
Hindbærflødeskum
Skold hindbærrene og hæld dem i en si, så de kan tø op og saften kan blive siet fra. Bland flormelis i hindbærrene. Pisk fløden med vaniljesukker til en let skum og vend hindbærrene forsigtigt i. Kom hindbærflødeskummet op i en sprøjtepose med f.eks. en stjernetyl.
Ganache
Smelt chokolade og smør ved svag varme i en lille gryde eller i mikroovnen. Rør det godt sammen.
Sådan samler du fastelavnsbollerne
Flæk de afkølede boller, og kom en spsk. syltetøj i midten af den nederste bolle og sprøjt flødeskum rundt om. Læg den anden halve bolle ovenpå. Pynt fastelavnsbollerne med ganache og drys med frysetørret hindbær. Servér fastelavnsbollerne med det samme, så er de bedst. Velbekomme!
Tusind tak fordi du bruger min blog og ikke mindst opslagstavlen.
Vi har arbejdet længe på et nyt design og nye funktioner. Alle opskrifter er stadig helt gratis, men kan nu udforskes med større brugervenlighed.
Sammen med nye funktioner og fordele, udgør opslagstavlen det nye medlemsunivers Frederikkes Madklub, og derfor tilbyder vi dig den første måned gratis. Så kan du nemt tilgå opslagstavlen igen og samtidig prøve de andre funktioner.
Jeg håber meget du vil være en del af Frederikkes Madklub 🙂
Skriv endelig en kommentar