Enchiladas med kødsauce - Opskrift på lækre tortilla pandekager med fyld
Opskrifter Livsstil Shop

Enchiladas med kødsauce

Enchiladas med kødsauce er en lækker mexicansk ret, som er virkelig nem at lave, og er en ret, som kan varieres med en masse forskelligt fyld. Jeg har fyldt tortilla pandekagerne med en krydret tomatsauce, hakket oksekød, majs og revet cheddar ost. Derefter har jeg toppet pandekagerne med bredbladet persille, avocado og creme fraiche. Retten kan serveres med forskellige grøntsager og nachos. I stedet for tortilla pandekagerne så kan man bruge disse spinatpandekager. Prøv også med kylling eller sorte bønner som fyld. Rigtig god fornøjelse!

Mad, aftensmad til 4 personer
Forberedelse 40 min. / Tilberedning 20 min. / I alt 1 t.
Ingredienser

Krydret kødsauce

Olivenolie

2 fed hvidløg, presset

2 alm. løg, skåret i tern

1 tsk tørret oregano, eller frisk

1 tsk tørret timian, eller frisk

1 tsk spidskommen

1 tsk paprika

1 tsk chiliolie eller en anden form for chili

1 dåse hakkede tomater

Salt og peber

 

500 g hakket oksekød

Derudover

8 tortilla pandekager, str. Medium

1 dåse majs

200 g revet cheddar ost

Bredbladet persille eller koriander

Enten 1 avocado skåret i tern eller guacamole

Creme fraiche

Fremgangsmåde

Krydret kødsauce

Kom olivenolie på en pande og svits hvidløg og løg. Tilsæt alle krydderierne og bland det hele godt sammen. Lad det stå at stege lidt ved medium varme. Tilsæt hakkede tomater og salt og peber. Lad tomatsaucen stå at simre en smule og smag herefter saucen til med evt. flere krydderier eller salt og peber. Kom saucen over i en skål og blend den med en stavblender (eller brug en blender).

Kom lidt olivenolie på den samme pande og steg kødet til det er brunt og gennemstegt.

Tænd ovnen på 200 C varmluft

Saml tortilla pandekagerne ved at smøre sauce på pandekagen, kom derefter kød, majs og ost på. Rul pandekagen sammen og læg den med lukningen nederst i et smurt ovnfast fad. Gentag dette med alle pandekagerne. Hæld resten af saucen ovenpå pandekagerne og drys med det resterende revet ost. Bag pandekagerne i ca. 20 minutter.

Ved servering drysses der med bredbladet persille, avocado og creme fraiche. Velbekomme!

Bedøm denne ret

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.