Daim mousse – Opskrift på cremet chokolademousse med mælkechokolade og Daim crunch. Denne chokolademousse består af en skøn forening af mælkechokolade og hakket Daim. Moussen laves ved at smelte hakket Daim med mælkechokolade, hvor der vendes æggesnaps, piskede æggehvider og flødeskum. Jeg har pyntet moussen med flødeskum og hakket Daim. Moussen kan også pyntes med friske bær. Den hakkede Daim i moussen giver et lækkert crunch og bid, da den hårde karamel i Daim ikke smelter.
Moussen er lidt mere blød og derfor er den bedst at servere i glas, som jeg har gjort her. Den egner sig ikke så godt til at komme ind i f.eks. lagkage, da der ikke er husblas i, så den bliver ikke fast i det. Man kan dog sagtens lave moussen med husblas ved at lægge to ark husblas i blød i koldt vand. Varm en smule af piskefløden op til lige under kogepunktet, vrid husblassen for vand og lad den smelte i den varme fløde. Lad flødeblandingen stå lidt og vend den herefter i lidt af flødeskummet og tilsæt den i moussen sammen med det resterende flødeskum.
Daim moussen er bedst at lave dagen inden servering, så den kan “sætte sig” på køl. Prøv også min opskrift på Nutella mousse med Oreo eller min opskrift på den helt klassiske chokolademousse. Rigtig god fornøjelse!
Daim mousse
Ingredienser
Daim mousseFremgangsmåde
Smelt mælkechokolade og hakket Daim i en skål over vandbad. Den hårde karamel i Daim smelter ikke, de giver bare lidt crunch og bid til den færdige mousse.
Tag skålen af varmen og lad den smeltede chokolade afkøle lidt.
Pisk æggeblommer med 1 spsk. sukker til en lys og luftig æggesnaps. Vend forsigtigt den smeltede chokolade i. Pisk æggehviderne med 1 spsk. sukker til de er stive. Vend de piskede æggehvider i massen.
Pisk tilsidst piskefløden til flødeskum. Vend forsigtigt i massen til en luftig mousse. Fordel moussen i 4-6 glas. Stil moussen på køl i min. 4 timer, men gerne til dagen efter.
Ved servering piskes fløden til skum og kommes i en sprøjtepose med en stjernetyl. Pynt moussen med flødeskum og hakkede Daim. Server straks. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar