Opskrift på den bedste citrontærte med sprød mørdejsbund, cremet, syrlig og sød citroncreme og fluffy italiensk marengs på toppen. Jeg elsker citrontærte eller tarte au citron, som denne franske citrontærte også kaldes. Tærten er så dejlig syrlig og sød. Den syrlige citroncreme er et perfekt match til den søde marengs.
Tarte au citron
Denne citrontærte med italiensk marengs er inspireret af den klassiske franske Tarte au citron. Det er også blot en helt klassisk citrontærte med marengs på toppen. Du vil især kunne få den lækre tærte med citron på de finere konditorier, hvor de smager helt fantastisk.
Til påske laver jeg ofte en fransk citrontærte, da den er dejlig frisk at spise efter en tung påskefrokost. Du kan også lave den på andre tider af året selvfølgelig. Hvis du ikke er så meget til marengs, så kan den også sagtens laves uden. Jeg synes bare, at smagen af syrlige citron er giver et godt modspil til den søde marengs.
Citrontærte med marengs
Ingredienser
MørdejFremgangsmåde
Mørdej
Bland hvedemel og flormelis i en skål. Smuldr smørret heri til en grynet masse og saml hurtigt dejen med vand. Rul dejen ud imellem 2 stykker bagepapir, fjern det ene stykke bagepapir og vend dejen over i en tærteform på ca. 26 cm, så bagepapiret ligger øverst. Stil tærtefadet på køl i 30 minutter.
Tænd ovnen på 220 C varmluft.
Hæld ris eller kikærter på bagepapiret og forbag tærtebunden i 15 minutter.
Lav imens citroncremen.
Citroncreme
Blend saft og skal af citronerne sammen med æg, æggeblommer og sukker. Vend tilsidst piskefløden i. Hæld citroncremen på tærtebunden og bag den ved 150 C varmluft i ca. 30 minutter. Cremen skal være lidt “blævrende”, når du tager kagen ud af ovnen. Cremen sætter sig, når den kommer på køl. Stil tærten på køl i ca. 2 timer.
Italiensk marengs
Lige inden tærten skal serveres laves marengs: Kog sukker og vand op i en tykbundet gryde. Kog det op til 117 C. Pisk imens æggehvider stive. Tilsæt sukkersiruppen i en tynd stråle imens der fortsat piskes. Pisk marengsen i ca. 8 minutter til den er afkølet og er blevet sej og fluffy.
Fordel marengsen over den kolde tærte og brænd den forsigtigt med en gasbrænder. Server tærten med det samme. Velbekomme!
Citrontærte med italiensk marengs
Jeg har lavet en italiensk marengs, som er æggehvider, der piskes stive og tilsættes en sukkersirup bestående af sukker og vand. Den er virkelig en nem tærte at lave, og den kan med fordel bages dagen inden servering. Dog er det bedst at komme marengsen på lige inden servering, da den ellers godt kan blive lidt kedelig.
Jeg har blot smurt marengsen ud på den franske citrontærte, men man kan også komme marengsen op i en sprøjtepose med en stjernetyl og lave små fine “dutter” på tærten. Som du kan se, er der en generøs mængde marengs på tærten. Det synes jeg selv er super lækkert, og citrontærte med italiensk marengs er et hit hjemme hos mig.
Når den italienske marengs kommer på, så brænder jeg den med en gasbrænder. Her skal du lige passe på, at du ikke brænder den alt for meget – så smager det ikke så godt. Brug gasbrænderen til at give den en gyldenbrun farve på toppen.
Til citroncremen skal der bruges 4 hele æg og 4 æggeblommer. Derfor kan du passende bruge de 4 æggehvider, der er tilovers til at bage lækre kokosmakroner. Der skal dog også bruges æggehvider til italiensk marengs, men her anbefaler jeg, at der bruges pasteuriserede æggehvider, for at få det bedste resultat.
Elsker du citron? Så vil du måske også kunne lide mine citronsnitter eller citronkage med birkes og frosting.
Kan jeg lave den dagen før? Jeg vil anbefale dig med at lave tærten på selve dagen. Marengsen skal piskes, puttes på og brændes lige inden servering. Er du i tidsnød på dagen, kan du godt lave alt andet på nær marengsen dagen før. Så skal tærten bare opbevares på køl.
Skriv endelig en kommentar