Opskrift på lækre kokosmakroner med citron og mørk chokolade
Opskrifter Livsstil Shop

Kokosmakroner med citron og mørk chokolade

Kokosmakroner med citron og mørk chokolade – en lækker sød sag. Jeg elsker kokosmakroner, og da jeg havde bagt denne Gateau Marcel havde jeg en del æggehvider tilover, og de blev til disse kokosmakroner  med et twist af citronskal. Det bedste af det hele er, at de er dyppet i god mørk chokolade. Kokosmakroner kan laves på mange måder f.eks. med revet marcipan og så selvfølgelig også uden citronskal. God fornøjelse!

Ingredienser

Kokosmakroner med citron ( ca. 20 stk):

250 g æggehvider (ca. 7 æg)

150 g sukker

300 g kokosmel

Skal af 1 citron

150 g mørk chokolade, f.eks. Callebaut 70,5 % (‘reklamlink)

 

Fremgangsmåde

Kokosmakroner:

Bland æggehvider, sukker, kokosmel og revet citronskal i en skål. Lad det stå i 30 minutter, imens du tænder ovnen på 175 C. Form 20 lige store kokosmakroner (brug evt. 2 våde skeer) og placer dem på en bageplade med bagepapir. Bag makronerne i ca. 30 minutter. De skal blive lysebrune. Lad kokosmakronerne køle af på en rist.

Smelt chokoladen og dyp makronerne heri. og stil dem på køl til chokoladen er størknet. Server kokosmakronerne med det samme, så er de bedst. Velbekomme!

Bedøm denne ret

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.