Her finder du en masse lækre og nemme opskrifter med pasta, nudler & ris. Jeg er stor fan af at lave mad meden af de tre dele. Har du en af de tre ingredienser, har du mulighed for at lave et hav af forskellige retter.
For at gøre det nemmere for dig har jeg lavet en række underkategorier. De hedder one pot pasta, nudler og ris, lasagne og andre pastaretter. Der er utrolig mange af mine livretter i de kategorier.
Flere af de asiatiske opskrifter er jeg blevet ekstra glad for på det seneste. Men en god vodka pasta er altid et sikkert valg.
Her kan du finde en masse lækre opskrifter på andre pastaretter, der ikke er i den anden kategori. Det er en god blanding af nogle af mine bedste opskrifter med pasta. Flere af opskrifterne er ret hurtige at lave og kræver ikke så mange ingredienser. Det må gerne være nemt og hurtigt engang imellem.
Min populære opskrift på bagt feta med tomat og pasta finder du også her på siden. Det er en opskrift, hvor du bager feta og tomat i ovnen, og så bliver det hele rørt rundt med kogt pasta. Det giver den lækreste sauce.
Du finder også min gode opskrift på spaghetti carbonara – så god!