Ærterisotto - Risotto med ærter, ricotta, parmesan og citronolie
Opskrifter Livsstil Shop

Ærterisotto

Ærterisotto – Opskrift på den lækreste cremede risotto med ærter, ricotta, parmesan og citronolie. Risotto er sådan en lækker ret og det er faktisk ganske nemt at lave den klassiske italienske ret. Denne risotto er så dejlig, blød og cremet. Risottoen består af helt almindelige risotto ris som tilberede med løg, hvidløg, hvidvin og bouillon. Derudover er der vendt ærter blendet med ricotta og citron i risene. Der er selvfølgelig også masser af revet parmesan i retten. Risottoen pyntes med friskbælgede ærter, citronolie og revet parmesan. Dette er en perfekt sommer-ret, som kan nydes på terrassen med et glas hvidvin og et stykke lækkert hjemmebagt brød.  Prøv også mine andre opskrifter på risotto. Rigtig god fornøjelse!

 

 

Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.

Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.

Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Risotto til 4-5 personer
Forberedelse 15 min. / Tilberedning 30 min. / I alt 45 min.
Ingredienser

Ærterisotto

2 alm. løg

3 fed hvidløg

3 spsk. olivenolie

3,5 dl risottoris

2 dl hvidvin

Ca. 1 l grøntsagsbouillon

300 g ærter, frosne og optøede

250 g ricotta

Saften fra 1/2 citron

Fintrevet skal fra 1 citron

80 g revet parmesan eller en anden hård ost, plus ekstra til topping

25 g smør

Frisk bælgede ærter

Citronolie

1/2 dl god olivenolie

Fintrevet skal fra 1 citron

Saften fra 1/2 citron

Fremgangsmåde

Ærterisotto

Skær løg og hvidløg ud i fine tern.

Varm 3 spsk. olivenolie op i en gryde (den jeg bruger er 3L), sauter løg og hvidløg i den varme olie. Når de er blevet gennemsigtige hældes risene i. Bland risene godt rundt, og lad dem trække smag i et par minutter under omrøring. Derefter hældes hvidvinen i, mens der stadig røres godt. Når alkoholen er fordampet hældes 1 dl bouillonvand i. Når noget af væsken er fordampet og det er kogt lidt ind, hældes endnu en dl i. Sådan fortsætter man til alt bouillonvandet er brugt op. Det er rigtig vigtigt at man hele tiden rører i det, så det ikke brænder på i bunden.

Blend ærter, ricotta og citronsaft plus skal til en ensartet cremet masse. Vend ærtepureen i risottoen sammen med den sidste dl bouillon. Når det er kogt ind til en blød grød røres parmesanosten og smør i og det blandes godt rundt. Nu skulle det meget gerne have fået en cremet konsistens. Smag til med lidt peber og måske salt, hvis du synes, at den mangler.

Citronolie

Rør ingredienserne sammen.

Server ærterisotto med frisk bælgede ærter, citronolie og ekstra parmesan. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.