Kager - Få her de bedste kageopskrifter
Ricottakage med citron
Ricottakage med citron
Panna cotta med lemoncurd
Panna cotta med lemoncurd
Blåbærkage med streusel
Blåbærkage med streusel
Mazarinkage med toscafyld
Mazarinkage med toscafyld
Espresso brownie med marengs
Espresso brownie med marengs
Citronkage med birkes og yoghurtcreme
Citronkage med birkes og yoghurtcreme
Mandelkage med brunet smør
Mandelkage med brunet smør
Biscoff cheesecake i glas
Biscoff cheesecake i glas
Sandkage
Sandkage
Chokolademousse med passionsfrugtmousse
Chokolademousse med passionsfrugtmousse
Bær med Sabayonne
Bær med Sabayonne
Pavlova med creme og brombær
Pavlova med creme og brombær

Kager & Desserter

Hvis der er noget, jeg godt kan lide at lave, så er det en lækker kage. Det er også derfor, at du her på min side kan finde en hel masse forskellige kage opskrifter. Der er både nemme kager til mange og lækre kager der tager lidt længere tid at lave. Øverst på siden kan du klikke dig ind på forskellige underkategorier såsom bradepandekager, småkager, lagkager osv.

Nemme kager opskrifter

Kager og bagning generelt behøver slet ikke at være svært og kompliceret. Jeg er selv stor fortaler for nemme kager, der ikke tager så lang tid at lave og kræver få ingredienser. Prøv eksempelvis at lave denne verdens nemmeste jordbærtærte eller helt klassiske kokosmakroner

Der er rigtig mange, der spiser en lækker kage, når der skal fejres noget. Det kan være fødselsdag, studenterfest, bryllup eller lignende. Men vi spiser heldigvis også en masse lækre kager uden anledning.

Hvordan opbevarer man bedst kage?

Det er meget vigtigt, at du opbevarer din lækre kage korrekt. Dette gælder særligt, hvis kagen ikke skal spises med det samme, eller hvis den bliver lavet dagen forinden.

Sådan opbevarer du en lagkage med flødeskum

En lagkage indeholder oftest noget flødeskum, creme og nogle bær. De fleste vil lave den nogle timer forinden, at den skal spises, så den kan nå at sætte sig. Indtil kagen skal serveres skal den opbevares på køl. Ellers kan kage blive dårlig. En lagkage skal også helst servers kold. Får I ikke spist al lagkagen, skal kagen tilbage på køl og blive opbevaret, indtil at I spiser resten af den.

Sådan opbevarer du bradepandekager

Det er lidt forskelligt, hvad bradepandekager er lavet af, og det er dermed også forskelligt, hvordan de opbevares. Laver du en klassisk drømmekage, chokoladekage, kanelkage og lignende, kan de blot blive opbevaret på køkkenbordet. Her er det en god ide at sætte et låg på eller på anden måde overdække kagen. Så undgår du at den bliver tør.

Består din bradepandekage af noget creme eller fløde, så skal det ligesom lagkagen opbevares på køl. Er der frugt på din bradepandekage, skal den også på køl.

Sådan opbevarer du cookies og småkager

Har du bare nogle lækre cookies eller julesmåkager, så skal de gerne opbevares i en lufttæt bøtte. Jeg har selv en helt klassisk kagedåse, som jeg altid bruger. Du skal bare sørge for, at de ikke ligger i en bøtte, hvor der kommer luft ind. Ellers vil du se, at de ret hurtigt bliver bløde. 

Kan jeg lave kage dagen før?

Du kan godt lave nogle nemme kager dagen før, men det er langt fra alle, du kan gøre det med. Skal du lave en lækker lagkage, så kan det være en fordel, at du laver den dagen før. Så kan den stå natten over og sætte sig og trække ekstra meget smag. Skal du derimod lave vafler eller pandekager, så skal de helst spises og nydes på dagen. Jeg plejer for det meste at skrive inden på hver opskrift, om kagen kan laves dagen før eller ej. 

Hvilken kage kan jeg lave til mange?

Der er nogle kager, der er virkelig gode at lave til mange. Ofte hvis jeg skal lave kager til mange, så laver jeg en god bradepandekage. Jeg har mange opskrifter på bradepandekager. Skal du lave en kage til mange kunne det være en stor jordbærkage eller en kanelkage med kærnemælk. Det er to kager, de fleste kan lide, og så er de nemme at lave. Du kan også finde andre nemme kager til mange her på min side. 

Hvilke kager er de bedste kager?

Det er meget forskelligt, hvad folk synes er de bedste kager. Nogle af mine favoritkager må være en god klassisk fudgy brownie og en chokoladekage med kokos og kaffeglasur – også kendt som “den du ved nok”. Brownien er især god at lave dagen før, og den anden er bedst, hvis den laves på dagen. Du kan dog sagtens lave den dagen før også.