Verdens nemmeste jordbærtærte - Jordbærtærte klar på 15 minutter
Opskrifter Livsstil Shop

Verdens nemmeste jordbærtærte

Verdens nemmeste jordbærtærte – Opskrift på verdens nemmeste og hurtigste jordbærtærte med få ingredienser. Denne jordbærtærte er lidt en snyde udgave, men det er en utrolig lækker en af slagsen. Kagen består af en købt mazarinkage, som kan købes i de fleste supermarkeder. Cremen består af mascarpone, vanilje, flormelis og piskefløde. Det hele bliver pisket sammen til en let og luftig creme som kagen pyntes med sammen med friske jordbær, revet chokolade og skovsyre.

I stedet for mascarpone cremen, så kan man også lave en snyde kagecreme. Køb Dr.Oetker kagecreme. Lav kagecremen som beskrevet på pakken. Stil den på køl i 20 min. Pisk herefter fløden til en let skum og vend den forsigtigt i kagecremen. Fordel cremen på kagen og top med jordbær. Det er altså også en nem udgave af den klassiske jordbærtærte. Rigtig god fornøjelse!

 

 

Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.

Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.

Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Kager til 4-6 personer
Forberedelse 10 min. / Tilberedning 5 min. / I alt 15 min.
Ingredienser

Verdens nemmeste jordbærtærte

85 g mascarpone

1 tsk. vaniljesukker

1 spsk. flormelis

1,5 dl piskefløde

1 mazarinkage, kan købes i de fleste supermarkeder

1 bakke jordbær

Revet mørk chokolade

Skovsyre

Fremgangsmåde

Verdens nemmeste jordbærtærte

Pisk mascarpone, vaniljesukker og flormelis kort sammen med en elpisker. Tilsæt fløden og pisk til en let creme. Pisk endelig ikke for meget, da cremen hurtigt bliver grynet, den skal blot kunne lave små toppe.

Fordel cremen på mazarinkagebunden. Skær jordbærrene i halve og pynt kagen med jordbær, revet chokolade og skovsyre. Server straks eller opbevar kagen på køl indtil servering. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.