Butterdejsstang med kylling - Butterdejsstang med fyld af kylling

SE ALLE MINE OPSKRIFTER TIL NYTÅRSAFTEN LIGE HER

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Butterdejsstang med kylling

Butterdejsstang med kylling – Opskrift på den bedste kyllingestang med butterdej, flødeost, kylling og asparges. Denne kyllingestang er så lækker og virkelig nem at lave. Skinkestang er en rigtig klassiker fra 80’erne, og det smager altså virkelig lækkert også med kylling, som jeg har lavet den med her. Kyllingestangen består af butterdej med fyld bestående af kylling, flødeost med hvidløg, asparges og peberfrugt. Det er en virkelig nem ret at lave til aftensmad, da den ikke kræver det helt store arbejde.

Nem aftensmad med en butterdejsstang

Jeg har brugt  hvidløgsflødeost, men det kan også være f.eks. pikantost eller blot helt neutral flødeost. Hvis du vælger en flødeost med smag, kommer der lidt mere smag til selve retten. Dog bruger jeg selv en blanding eller hvad der lige er på tilbud, når jeg handler ind. I opskriften skriver jeg flødeost med hvidløg, og den er virkelig god. Den er af mærket Philadelphia og er lila i emballagen. Du kan også bruge en kombi, men det er helt op til dig.

Kyllingestangen kan serveres med en grøn salat eller bagte grøntsager. Stangen kan nemlig godt være en smule tung i det, så det er lækkert med lidt frisk tilbehør til.

Rigtig god fornøjelse med at lav en lækker butterdejsstang med kylling!

Butterdejsstang med kylling

Opskrift til 4 personer
Forberedelse 15 min.
Tilberedning 30 min.
I alt 45 min.

Ingredienser

Fremgangsmåde

Butterdejsstang med kylling

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Skær kyllingen ud i tern. Steg kylling på en pande med olie og krydr med salt og peber. Steg til det er gennemstegt.

Rør flødeost med asparges, peberfrugt og kylling.

Kom butterdejen på en bageplade med bagepapiret. Fordel fyldet på midten af dejen (på den lange led). Skær skrå snit i dejen på hver side af fyldet, ca. 1/3 del ind, så det kommer til at ligne et fiskebensmønster. Fold nu skiftevis en dejstrimmel fra hver side ind over fyldet, så du “fletter” hele butterdejsstangen. Saml dejen i enderne og fold dem ind under. Pensl med sammenpisket æg og drys med sesamfrø.

Bag butterdejsstangen i ca. 30-35 min. Lad den afkøle en smule og server den. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar