Butterdejsstang med kylling - Butterdejsstang med fyld af kylling
Opskrifter Livsstil Shop

Butterdejsstang med kylling

Butterdejsstang med kylling – Opskrift på den bedste kyllingestang med butterdej, flødeost, kylling og asparges. Denne kyllingestang er så lækker og virkelig nem at lave. Skinkestang er en rigtig klassiker fra 80’erne, og det smager altså virkelig lækkert også med kylling, som jeg har lavet den med her. Kyllingestangen består af butterdej med fyld bestående af kylling, flødeost med hvidløg, asparges og peberfrugt. Det er en virkelig nem ret at lave til aftensmad, da den ikke kræver det helt store arbejde.

Jeg har brugt  hvidløgsflødeost, men det kan også være f.eks. pikantost eller blot helt neutral flødeost. Kyllingestangen kan serveres med en grøn salat eller bagte grøntsager. Rigtig god fornøjelse!

 

Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.

Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.

Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Madbrød til 4 personer
Forberedelse 15 min. / Tilberedning 30 min. / I alt 45 min.
Ingredienser

Butterdejsstang med kylling

250 g kyllingeinderfilet

1 spsk. olie

Salt og peber

400 g flødeost med hvidløg

200 g friske grønne asparges, skåret i små stykker

1 rød peberfrugt, skåret i små tern

1 sammenpisket æg til pensling

Sesamfrø til drys

Fremgangsmåde

Butterdejsstang med kylling

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Skær kyllingen ud i tern. Steg kylling på en pande med olie og krydr med salt og peber. Steg til det er gennemstegt.

Rør flødeost med asparges, peberfrugt og kylling.

Kom butterdejen på en bageplade med bagepapiret. Fordel fyldet på midten af dejen (på den lange led). Skær skrå snit i dejen på hver side af fyldet, ca. 1/3 del ind, så det kommer til at ligne et fiskebensmønster. Fold nu skiftevis en dejstrimmel fra hver side ind over fyldet, så du “fletter” hele butterdejsstangen. Saml dejen i enderne og fold dem ind under. Pensl med sammenpisket æg og drys med sesamfrø.

Bag butterdejsstangen i ca. 30-35 min. Lad den afkøle en smule og server den. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.