Butterdej med spinat og feta - Opskrift på butterdejspakker med spinat og feta

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Butterdej med spinat og feta

Butterdej med spinat og feta – Opskrift på lækre butterdejspakker med spinat og feta. Butterdej er så lækkert med dens mange, fine sprøde og smørfyldte lag. Butterdej kan bruges til virkelig mange lækre ting og her har jeg lavet skønne butterdejspakker med lækkert spinatfyld og feta. Spinat og feta er en virkelig lækker kombination og sammen med den sprøde butterdej udgør det en herlig snack.

Man kan sagtens lave sin egen butterdej, men hvis det skal gå lidt hurtigt i de travle hverdage, så er den butterdej man kan købe på frost, en helt perfekt løsning. Jeg har tit disse butterdejsplader liggende i fryseren, da det er så nemt og de kan fyldes og bages med alverdens fyld. Opskriften på disse butterdejspakker er vegetarisk, men de kan f.eks. fyldes med kødsauce, laks eller kylling. Faktisk er laks og spinat en sikker vinder sammen med butterdej.

Butterdejspakkerne kan sagtens fryses ned og blot tøes op og lunes i ovnen inden servering. Rigtig god fornøjelse!

Butterdej med spinat og feta

Opskrift til 6-12 personer
Forberedelse 20 min.
Tilberedning 20 min.
I alt 40 min.

Ingredienser

Butterdej med spinat og feta (12 stk.)

Fremgangsmåde

Butterdej med spinat og feta

Svits løg og hvidløg i smør på en pande. Tilsæt spinaten og lad den stege med. Smag til med salt, peber og muskatnød. Lad det stå at simre en smule, så væsken kan fordampe (ellers kan den lige sies fra, hvis der er for meget væske fra spinaten). Blend det hele sammen med en stavblender. Lad det afkøle en smule og rør æggene i.

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Tag butterdejspladerne op af fryseren ca. 20 min. inden brug.

Skær hver butterdejsplade i to. Kom en skefuld spinatfyld i midten på det ene stykke og kom feta ovenpå. Læg den anden dejplade på og luk sammen med en gaffel rundt i kanten, så fyldet ikke flyder ud under bagning. Rids i dejen med en kniv. Pensl med æg og bag butterdejspakkerne i ca. 20-25 minutter indtil de er gyldne og sprøde. Server straks. Velbekomme!

 

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar