Butter halloumi – Opskrift på cremet vegetarisk butter halloumi med garam masala. Denne butter halloumi er lavet med halloumi i stedet for kylling, som i en klassisk butter chicken gryderet. Det er en hurtigere version, da halloumien ikke bliver marineret ligesom kyllingen gør, så derfor er denne ret super hverdagsvenlig. Det er en lækker smagfuld ret, som også egner sig perfekt at fryse ned, så der er mad til de dage, hvor tiden er knap.
Jeg serverer butter halloumi med ris, fladbrød uden gær og friskhakket spinat. Man kan også servere butter halloumi med tortilla pandekager. Rigtig god fornøjelse!
Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.
Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.
Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.
Butter halloumi
Ingredienser
Butter halloumi
500 g halloumi, skåret i tern
50 g smør
1 tsk. friskrevet ingefær
1 tsk. spidskommen
1 tsk. karry
1 stor spsk. garam masala
2 løg, skåret i tern
3 fed hvidløg, presset
100 g tomatpure
1 dåse hakkede tomater
1/4 dl madlavningsfløde
Smag til med salt, peber, sukker og citronsaft
Derudover
Ris
Fladbrød, f.eks. disse
Frisk spinat, finthakket
Fremgangsmåde
Butter halloumi
Steg halloumi på en pande uden fedtstof til det er brunt og sprødt. Stil det til side.
Smelt smør i en gryde og tilsæt ingefær, spidskommen, karry og garam masala og “brænd” krydderierne af. Tilsæt løg og hvidløg og lad det stege med. Tilsæt tomatpure, hakkede tomater og fløde. Lad det stå at simre ved middelvarme under låg i 15 min. Tilsæt halloumi og smag til med salt, peber, sukker og citronsaft. Lad saucen simre lidt videre under omrøring.
Server butter halloumi med ris, fladbrød og hakket spinat. Velbekomme!