Bearnaise mayo – den lækreste hjemmelavede mayonnaise med estragon. Jeg elsker mayonnaise og min yndlingssauce er bearnaise, så dette er noget af en vidunderlig blanding. Mayonnaise kan bruges til mange forskellige ting f.eks. på en rugbrødsmad med nye danske kartofler og purløg eller til lækre jomfruhummere. Det er så nemt at lave mayo selv, især hvis det er smagt til med hvidløg, krydderurter eller chili. Jeg har allerede en opskrift på chilimayo, som er helt vidunderlig god til bl.a. pommes fritter, og der er også en opskrift på aioli fyldt med hvidløg, som er perfekt på tapas bordet. Rigtig god fornøjelse!
Bearnaise mayo
Ingredienser
Bearnaise mayoFremgangsmåde
Bearnaise mayo
Kom æggeblommer, bearnaise essens, citronsaft, salt og sennep op i et højt glas til en stavblender. Blend ingredienserne sammen til det begynder at blive lyst og luftigt. Hæld olien i lidt ad gangen i en tynd stråle, imens der fortsat piskes/blendes. Mayonnaisen skal være tyk og cremet. Smag til om der skal tilsættes mere salt. Vend finthakket estragon i og stil mayonnaisen på køl indtil den skal spises. Velbekomme!

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar
Lækkert! Hvor længe kan det holde sig?
Jeg vil sige, at det kan holde sig i en uge på køl i en tætsluttende beholder 🙂
Hvilken Dijonsennep kan du anbefale?
Jeg bruger Dijonsennep fra Maille, bare helt klassisk 🙂