Baileys trøfler – Opskrift på lækre trøfler med Baileys, der smelter på tungen. Trøfler med chokolade og Baileys smager så lækkert, og de er virkelig nemme at lave. Jeg elsker trøfler og disse trøfler holder altså ikke mange dage, da de hurtigt ryger, fordi de er så gode. Jeg har lavet trøflerne med både mørk chokolade og mælkechokolade, da det giver en virkelig god smag sammen med Baileys.
Den Baileys jeg har brugt er med chokoladesmag, men den helt almindelige Baileys kan også sagtens bruges. Massen skal stå på køl i nogle timer, gerne til dagen efter, men hvis man vil have at det skal gå lidt stærkere, så kan man sætte massen i fryseren i et par timer. Herefter skal massen blot stå ude ved stuetemperatur i noget tid, så er den nemmere at arbejde med. Hvis du syntes, at det er for besværligt at trille massen til kugler, så kan den også bare skæres ud til firkanter, som herefter trilles i kakao.
Jeg har rullet chokoladetrøflerne i kakaopulver, men prøv også med finthakkede hasselnødder, frysetørret bær eller bærpulver. Rigtig god fornøjelse!
Baileys trøfler
Ingredienser
Baileys trøfler (ca. 30 stk.)Fremgangsmåde
Baileys trøfler
Smelt chokolade over vandbad og fjern herefter gryden fra varmen. Kog fløde, Baileys og glukosesirup op i en anden gryde til lige under kogepunktet. Tilsæt salt. Hæld fløden langsomt over chokoladen, imens du rører i midten til chokoladen samler sig og bliver blank. Sæt skålen med chokoladen i køleskabet natten over eller i fryseren i et par timer. Tril små kugler og rul dem derefter i kakaopulver. Sæt trøflerne på køl, i en beholder, indtil de skal spises. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar