Bacontwisters - Nem snack med butterdej, bacon og flødeost
Opskrifter Livsstil Shop

Bacontwisters

Bacontwisters – Opskrift på nem og hurtig snack med butterdej, flødeost og bacon. Disse bacontwistere er så hurtige og virkelig nemme at lave. De består af en plade butterdej som smøres med flødeost, skæres i strimler, toppes med en skive bacon og så skal de blot twistes. Jeg pensler dem med æg, men det kan man sagtens undlade.

Jeg har brugt neutral flødeost, men pikantost eller flødeost med hvidløg eller urter er også super lækkert. De her bacontwistere minder meget om en af bloggens mest populære opskrifter, nemlig butterdej med asparges og bacon. Her har jeg bare lavet dem uden asparges, så de er lidt billigere og kan laves alle tider på året. Rigtig god fornøjelse!

Snacks, Starters til 2-3 personer
Forberedelse 5 min. / Tilberedning 15 min. / I alt 20 min.
Ingredienser

1 rulle fersk butterdej

100 g valgfri flødeost

7 stk. bacon i skiver

1 sammenpisket æg til pensling

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Smør flødeost ud på hele butterdejspladen. Skær i 7 strimler på langs (se evt. videoen ovenover). Her bruger jeg et pizzahjul.

Læg en baconskive på hver dejstrimmel og twist dem. Læg bacontwistere på en bageplade med bagepapir og pensl dem med æg. Bag i ca. 15 min. Server straks eller afkøl dem. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.