Asparges med hollandaise - Asparges med pocherede æg og hollandaise

SE MIN NYE HYTTEOST E-BOG HER!

Dansk English
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Asparges med hollandaise

Asparges med hollandaise – Her får du opskriften på den dejligste forret med friske grønne asparges, pocherede æg, hollandaise sauce og sprødt bacon. Denne ret er en dejlig forårsret og sommerret, som er perfekt at servere som forret. Retten består af sprøde grønne asparges, som serveres med pocherede æg, som overhældes med hollandaise sauce og pyntes med sprødtstegt bacon og karse.

Retten kan også laves med hvide asparges og pyntes med friske rejer eller krebsehaler. Server den lækre forret med friskbagt brød til eller sprøde rugbrødschips.

Hollandaise sauce er ret simpel og nem at lave, så længe man sørger for at piske i saucen på lav varme, så æggene ikke bliver til røræg. Jeg har også en anden opskrift på hollandaise sauce, som laves med klaret smør og som blendes. De pocherede æg laves ved at slå æggene ud i en skål uden at æggeblommerne går i stykker. Der hældes lagereddike på æggene, hvorefter det hele hældes i en gryde med kogende vand. Eddiken gør at æggene på en måde deler sig, og gør det meget nemmere at pochere flere æg ad gangen uden, at de sætter sig sammen under pocheringen. Rigtig god fornøjelse!

Asparges med hollandaise

Asparges med hollandaise

Opskrift til 4 personer
Forberedelse 15 min.
Tilberedning 15 min.
I alt 30 min.

Ingredienser

Hollandaise sauce
Pocherede æg
Desuden

Fremgangsmåde

Hollandaise sauce

Kom æggeblommer, citronsaft og hvidvinseddike i en gryde og pisk det sammen. Skru op for lav varme, imens der piskes. Det er vigtigt at det er helt lav varme, så æggene ikke bliver til røræg. Imens der piskes tilsættes smør i tern lidt ad gangen. Pisk til saucen tykner og tag gryden af varmen. Smag til med salt og peber og evt. ekstra citronsaft.

Pocherede æg

Bring en gryde med vand i kog. Slå forsigtigt æggene ud i en skål, uden at blommerne går i stykker. Hæld forsigtigt eddiken ovenpå æggene.

Skru ned for vandet, så det ikke koger for meget. Lav en hvirvel i midten af vandet med et piskeris, og hæld æggene med eddiken ned i fordybningen af vandet. Pocher æggene i ca. 4 min. Vandet skal kun koge svagt.

Tag æggene op med en hulske, og lad dem dryppe af på køkkenrulle.

Asparges med hollandaise

Knæk enden af asparges. Blancher asparges i kogende vand i 1 min.

Steg bacon sprødt.

Fordel asparges på 4 små tallerkner. Placer et pocheret æg på asparges og hæld hollandaise sauce på. Pynt med bacon og karse. Server straks. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede  ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!

Rigtig god fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar