Chokolademuffins - Opskrift på svampede muffins med chokolade

SE MIN NYE HYTTEOST E-BOG HER!

Dansk English
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Chokolademuffins

Chokolademuffins – Opskrift på de bedste svampede og saftige chokolademuffins med chokoladestykker i. Disse muffins med chokolade er så gode og super nemme og hurtige at bage. Disse muffins er lavet efter min opskrift på min populære chokoladekage, som altid er et kæmpe hit. Chokolademuffinsne her laves ved at lave en nem dej, som bl.a. består af kærnemælk, kakao, kaffe, smagsneutral olie, æg, natron og sukker, hvor der vendes hakket mørk chokolade i. Herefter bages dejen i muffinsforme. De lækre og svampede muffins kan nydes som de er, eller de kan pyntes med almindelig hvid glasur, kakaoglasur eller frosting, f.eks. fra denne chokoladekage.

Chokolademuffins

Chokolademuffins er altid et hit, og det er sådan en kage, som kan serveres for både børn og voksne. De kan serveres til fødselsdag, til sammenskudsgildet eller de kan tages med og dele ud i skolen eller på arbejdet. Der tilsættes varm kaffe i dejen, som giver en dejlig smag og fremhæver kakaosmagen i dejen.

Jeg har også en anden opskrift på svampede chokolademuffins, hvor dejen er lidt anderledes og muffins bliver lidt større end disse gør. Chokolademuffins er også helt ideelle at fryse ned og kan tøes op, når chokoladekage-sulten melder sig. Prøv også min opskrift på kanelmuffins med glasur. Rigtig god fornøjelse!

Chokolademuffins

Chokolademuffins

Opskrift til 24 stk.
Forberedelse 10 min.
Tilberedning 20 min.
I alt + 30 min.

Ingredienser

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 175 C varmluft.

Bland mel, sukker, kakao, natron, bagepulver, vaniljesukker og salt sammen i en skål. I en anden skål piskes kærnemælk, olie og æg sammen. Rør de tørre ingredienser sammen med de våde ingredienser til en ensartet dej. Tilsæt varm kaffe lidt ad gangen, imens der røres rundt. Vend hakket chokolade i dejen.

Fordel dejen i ca. 24 muffinsforme. Bag muffins i ca. 15-18 min. Lad muffins afkøle. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede  ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!

Rigtig god fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar