Studenterkage – Opskrift på stor studenterkage i bradepande til mange mennesker med svampet citronkage, pisket hvid panna cotta og friske bær. Denne kage er helt perfekt at servere til studentergilde, hvor der skal serveres kage til mange mennesker. Kagen består af en svampet citronkage, som bages i bradepande, som passer til ovnen. Når kagen kommer ud af ovnen, så prikkes der små huller i og kagen overhældes med citronsirup, som gør den endnu mere svampet og lækker. Pynten består af hvid chokolade panna cotta, som piskes op og bliver fast og luftig efter cremen har stået på køl. Panna cottaen kommes i en sprøjtepose og sprøjtes ud på kagen. Kagen pyntes med enten røde bær eller blå bær afhængig af farven på studenterhuen.
Studenterkage med citron
Denne kage er så dejlig svampet og syrlig med skøn smag af citron. Kagen er frisk og ikke særlig tung, og er derfor perfekt at servere som dessert til studentergilde. Kagen kan pyntes og serveres i bradepanden, men den kan også tages forsigtig op, skæres i stykker og så kan hvert stykke kage pyntes. Cremen laves dagen inden, da den skal være helt kold og fast før den piskes op. Den skal helst piskes op lige inden, at kagen skal pyntes. Selve citronkagen kan også sagtens bages dagen inden. Når den er afkølet pakkes den ind i stanniol og opbevares et tørt og køligt sted.
Prøv også min opskrift på påskekage i bradepande, stor jordbærkage eller stor brownie. Rigtig god fornøjelse!
Studenterkage
Ingredienser
Pisket panna cottaFremgangsmåde
Pisket panna cotta
Læg husblas i blød i koldt vand.
Kom piskefløde, sukker og vaniljesukker i en gryde. Varm blandingen op til lige under kogepunktet under omrøring. Tilsæt chokoladen og lad den smelte i den varme fløde.
Vrid husblassen for vand og smelt den i den varme flødeblanding. Sigt herefter blandingen igennem en si. Hæld panna cottaen over i en skål, dæk med husholdningsfilm og stil panna cottaen på køl til dagen efter.
Citronkage
Tænd ovnen på 180 C varmluft.
Kom smør i en røreskål og pisk et par minutter. Tilsæt herefter resten af ingredienserne og pisk til en ensartet glat dej i ca. 1-2 minutter. Hvis du oplever, at dejen skiller, så gør det ingenting, den skal nok blive god alligevel.
Kom dejen i en bradepande til ovnen (min er ca. 37×45), gerne den dybe, beklædt med bagepapir. Bag kagen i ca. 20-25 min. Stik i kagen med en kødnål for at se om kagen er bagt. Lad kagen køle lidt af, imens du laver siruppen.
Sukkersirup
Kog citronsaft og sukker op i en lille gryde til sukkeret er opløst.
Prik huller i kagen med en gaffel og hæld siruppen udover kagen imens den stadig er varm, så siruppen siver ned i kagen. Lad kagen afkøle.
Inden pyntning piskes panna cottaen i et par minutter til den er fast og tyk (pas på med at piske for længe, så panna cottaen skiller). Den skal være helt kold, når den piskes.
Kom panna cottaen i en sprøjtepose med en stjernetyl og sprøjt cremen på kagen. Pynt herefter med enten røde bær eller blå bær samt frisk mynte. Stil kagen på køl indtil servering. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar