Rispapir med spidskål - Rispapirruller med spidskål og fyld

SE MIN NYE HYTTEOST E-BOG HER!

Dansk English
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Rispapir med spidskål

Rispapir med spidskål – Opskrift på rispapir rullet om spidskålsblade med fyld af kylling og grønt. Disse rispapirruller minder meget om friske forårsruller, men disse består af to styks rispapir, udblødt i vand, som rulles om et stort stykke spidskål. I spidskålsbladet er der fyld af forskelligt grønt samt karamelliseret stegt kylling i sød chilisauce. Rispapirsrullerne er perfekte at servere til frokost, i madpakken eller til aftensmad eller til forret.

Denne opskrift giver 4 ruller, som skæres ud, så der er 8 halve ruller ialt. Jeg fylder dem med avocado, mango, agurk, gulerødder og koriander. Her har jeg brugt grønt spidskål, men det ser også så smukt ud, hvis man bruger lilla spidskål. Prøv også at komme glasnudler i rullerne, hvis de skal være mere mættende. Du kan se, hvordan jeg koger perfekte glasnudler lige her.

Det smager så lækkert, hvis man dypper de friske og sprøde ruller i peanutbutter sauce, som jeg har en skøn opskrift på lige her. Rullerne kan også dyppes i goma dressing eller soya sauce. Du kan se en lidt anden version af de friske forårsruller lige her. Rigtig god fornøjelse!

Rispapir med spidskål

Rispapir med spidskål

Opskrift til 4 stk.
Forberedelse 15 min.
Tilberedning 15 min.
I alt 30 min.

Ingredienser

Kylling med chilisauce
Desuden

Fremgangsmåde

Kylling med chilisauce

Skær kyllingebryster i skiver. Varm en pande op med olivenolie og steg kyllingen i et par minutter. Tilsæt sød chilisauce og soya. Steg kyllingen til den er gennemstegt og til den er karamelliseret. Tag kyllingen af varmen.

Dyp rispapir i koldt vand i 20 sekunder. Læg to stykker rispapir ved siden af hinanden, så de overlapper hinanden lidt. Placer et spidskålsblad på og kom fyld i. Rul det stramt til en rulle. Fortsæt til du har 4 ruller ialt. Skær rullerne over på midten og server med peanutbutter sauce. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede  ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!

Rigtig god fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar