Panna cotta med purløg og rejer – Opskrift på salt panna cotta med purløg og citron pyntet med rejer, dild og citron. De fleste forbinder nok panna cotta med en sød dessert, men man kan også sagtens lave panna cottaen i en salt version. Her har jeg lavet panna cotta med fintsnittet purløg og fintrevet citronskal. Når panna cottaen er kold og har sat sig, så pyntes den med rejer, krebsehaler, frisk dild, citronbåde og tynde ristede brød. En super lækker og anderledes forret, som er perfekt at servere til f.eks. påske, jul og nytår.
Og forretten er nem at tansportereDu kan bruge portionsglas, som disse, eller du kan bruge f.eks. syltetøjsglas, drikkeglas eller kaffekopper – det gør ikke noget, hvis de ikke er helt ens. Forretten kan også sagtens laves i en stor skål i stedet for små. I stedet for at servere retten med sprøde ristede brødskiver, så kan der også serveres friskbagt ciabatta flutes eller et lækkert focaccia brød.
Prøv også min opskrift på spicy rejesalat med mango eller rejecocktail med dressing, avocado og mango. Rigtig god fornøjelse!
Panna cotta med purløg og rejer
Ingredienser
Panna cotta med purløgFremgangsmåde
Panna cotta med purløg
Læg husblas i blød i koldt vand.
Kom piskefløde, salt og purløg i en gryde. Varm blandingen op til lige under kogepunktet under omrøring. Vrid husblassen for vand og smelt den i den varme flødeblanding. Hæld panna cottaen over i en skål, tilsæt revet citronskal og og friskkværnet peber og stil skålen på køl. Rør i panna cottaen undervejs til massen begynder at tykne (den skal dog stadig være lidt flydende). Fordel massen i ca. 8 portionsglas og stil dem på køl i min. 4 timer, men gerne til dagen efter.
Ved servering pyntes panna cotta med rejer, krebsehaler, sprøde brød, dild og citron. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar