Svampesuppe opskrift - Cremet svampesuppe med mascarpone

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Svampesuppe

Opskrift på cremet svampesuppe med mascarpone, timian og bagte portobello svampe. Denne suppe med svampe er super dejlig cremet og lækker. Suppen består af løg, hvidløg og timian som svitses med blandede svampe og kartofler. Herefter hældes der bouillon over og det hele blendes sammen og smages til med piskefløde, mascarpone, citronsaft, balsamicoglaze, salt og peber. Suppen serveres med bagte portobello svampe som bages i tynde skiver i ovnen med olivenolie, balsamicoglaze og salt. Jeg serverer også suppen med croutoner og frisk timian.

Cremet svampesuppe opskrift

Det er den perfekte suppe til en kold efterårs eller vinterdag, hvor man skal have varmen. Du kan med fordel lave en ekstra stor portion og så fryse noget ned til en anden dag. Så kan du nøjes med at varme suppen op ved lav temperatur, når du skal have suppen fra frost. Den vil stadig være lige så lækker og cremet. Denne svampesuppe kan serveres som aftensmad med f.eks. et hjemmebagt brød til. Det kunne være dette focaccia brød, som laves uden røremaskine. Suppen kan også serveres som en forret f.eks. til nytårsaften. Prøv også min opskrift på cremet blomkålssuppe eller min opskrift på tortellini suppe med salsiccia.

Sådan kan du variere din svampesuppe

For at tilføje en ekstra dimension til retten, kan du inkludere ristede nødder eller frø som topping, hvilket giver et knasende element. Det er en ret, der med sin dybe smag og cremede konsistens vil glæde både familie og venner. Du kan også eksperimentere med forskellige svampevarianter for at finde den kombination, der passer bedst til din smag. En god idé er at tilsætte et skud trøffelolie for at forstærke den jordnære smag yderligere.

Svampesuppe

Opskrift til 4-6 personer
Forberedelse 15 min.
Tilberedning 30 min.
I alt + 45 min.

Ingredienser

Svampesuppe
Bagte portobello svampe
Desuden

Fremgangsmåde

Svampesuppe

Svits løg, hvidløg og timian i smør i en gryde. Tilsæt svampe og kartofler og steg med i et par minutter. Hæld bouillon over og lad det simre under låg i 20 min.

Blend massen med en stavblender. Tilsæt herefter piskefløde og mascarpone, lad suppen simre og rør godt rundt. Smag suppen til med citronsaft, balsamicoglaze og salt og peber.

Bagte portobello svampe

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Skær portobello svampe i tynde skiver. Vend dem med olivenolie, balsamicoglaze og salt. Bred portobello skiverne ud på en bageplade med bagepapir og bag dem i ca. 10 min.

Server suppen med bagte portobello svampe, croutoner og frisk timian. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar