Opskrift på cremet og smagfuld jordskokkesuppe serveret med bacon og æbletern. Denne jordskokkesuppe er så lækker, smagfuld og cremet. Suppen består af løg, hvidløg, jordskokker, pastinak/persillerod og timian som steges sammen. Herefter hældes der bouillon på. Tilsidst blendes suppen og der tilsættes fløde, så den bliver dejlig cremet. Jeg serverer suppen med stegt bacon i tern og friske æbler i tern.
Cremet jordskokksuppe opskrift
Det er den perfekte suppe til en kold efterårs eller vinterdag, hvor man skal have varmen. Du kan med fordel lave en ekstra stor portion og så fryse noget ned til en anden dag. Så kan du nøjes med at varme suppen op ved lav temperatur, når du skal have suppen fra frost. Den vil stadig være lige så lækker og cremet. Hvis du så stadig gerne vil have noget lækkert bacon, kan du stege det imens at suppen varmes op.
Jordskokkesuppe med kartofler
Du kan også godt vælge at erstatte nogle af jordskokkerne med kartofler i stedet. Det er en rigtig lækker kombination med kartofler og jordskokker. Denne jordskokkesuppe kan serveres som aftensmad med f.eks. et hjemmebagt brød til. Det kunne være dette focaccia brød, som laves uden røremaskine. Suppen kan også serveres som en forret f.eks. til nytårsaften. Prøv også min opskrift på cremet blomkålssuppe eller min opskrift på tortellini suppe med salsiccia.
For at give din jordskokkesuppe et ekstra pift, kan du overveje at tilføje en smule friskrevet muskatnød, som komplementerer den jordnære smag af jordskokkerne. En skefuld citronsaft kan også tilsættes for at give suppen en friskhed, der balancerer den cremede konsistens. Hvis du ønsker en krydret version, kan du tilsætte lidt chili eller ingefær, hvilket vil tilføje en spændende varme. Server suppen med et drys af friske krydderurter som persille eller purløg for et smukt og velsmagende resultat. Suppeopskriften er ikke bare lækker, men også sund og nærende, perfekt til at varme kroppen op i de kolde måneder.
Jordskokkesuppe
Ingredienser
Fremgangsmåde
Steg bacon i en suppegryde. Hæld bacon på en tallerken md køkkenrulle, som kan suge fedtet. Lad stegefedtet fra baconen blive i gryden og svits løg, hvidløg og timian i.
Tilsæt jordskokker og persillerod og lad det hele stege sammen i 5 min. Hæld bouillon over og lad det hele stå og simre i 20 min. under låg. Blend det herefter sammen til en ensartet masse. Tilsæt piskefløden og kog suppen igennem under omrøring. Smag til med salt og peber.
Server den varme suppe med det stegte bacon og æbler i tern. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar