Bagt brie – Opskrift på bagt brie med honning, valnødder og rosmarin. Bagt brie er den perfekte ret at servere på ostebordet med andre oste og rødvin. Bagt brie er utrolig nemt at lave. Brien placeres i et fad med bagepapir og der snittes tern i toppen af brien. Herefter toppes osten med valnødder, honning og rosmarin inden osten bages, så den bliver blød og flydende.
Den bløde bagte brie fungerer nærmest som skål, hvor der kan dyppes godt brød eller kiks i. I stedet for at dyppe brød eller kiks i osten, så kan der også dyppes grøntsagsstænger i og f.eks. grillede asparges. Bagt brie er perfekt at servere til tapas eller på et ostebord, hvor der også er andre oste. Server brien med forskellige pølser og skinker, det er også en lækker kombination. Vi plejer også nogle gange at spise den til jul, hvor den kommer på bordet efter de varme retter. Så står den sammen med de andre oste, og her er den bagte brie et godt indslag, der samtidig er nemt at lave.
Bagt brie med honning
For nogen kan det godt lyde mærkeligt at kombinere ost med honning, men jeg siger dig: det er så lækkert. Brug gerne en god honning af god kvalitet, da man virkelig kan smage forskel. Det er vigtigt, at honningen bliver bagt med fra starten af, det varmer honningen op på en skøn måde. Så er honningen også stadig lun, når den serveres sammen med brien.
Bagt brie
Ingredienser
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 180 C varmluft.
Snit tern i toppen af brien med en skarp kniv. Placer brien i et fad med bagepapir. Kom valnødder på og dryp honning udover. Drys med rosmarin.
Bag brien i ca. 15-20 min. indtil osten er blød.
Server den bløde ost med det samme. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar