Knuste agurker med fetacreme – Nem og lækker opskrift på knuste agurker serveret med fetacreme med dild og pistaciekerner. Denne ret består af agurker, som knuses med en kageruller eller håndtaget på en kniv. Agurkerne skæres i grove stykker og kommes på et fad. Agurkerne serveres med feta, som moses med dild, citron og olivenolie. Derudover drysses agurkesalaten med pistaciekerner, frisk dild og citronskal.
Denne agurkesalat har lidt den samme fremgangsmåde, som denne asiatiske agurkesalat, hvor agurkerne også knuses. Det er en lidt sjovere og mere delikat måde at servere agurk på, som ellers er en ret neutral grøntsag.
Agurkesalaten kan serveres som den er, men den kan også serveres som en del af aftensmaden med f.eks. grillet fisk eller grillet kød. Det er også lækkert at servere salaten med lækkert brød til. Hvis du ønsker, at der skal tilføjes mere fylde til salaten, så kan du tilsætte kogt quinoa eller kogt perlebyg. Rigtig god fornøjelse!
Knuste agurker med fetacreme
Ingredienser
Fremgangsmåde
Bank på agurkerne med en kagerulle eller håndtaget på en kniv, så agurkerne bliver maste og “går i stykker”. Skær dem ud i grove stykker og kom dem op på et fad.
Mos feta med citronsaft, dild, salt og peber.
Fordel fetacremen på agurkerne i små “klumper” og drys med citronskal, pistaciekerner og olivenolie. Server straks eller stil på køl indtil servering. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar