Velkomstdrink med mango – Opskrift på nem og lækker alkoholfri velkomstdrink til mange med mango, Faxe Kondi og danskvand. Denne velkomstdrink er så lækker og passer perfekt til sommerens arrangementer. Velkomstdrinken består af mango sirup, Faxe Kondi, danskvand med citrus, frossen mango, mynte, passionsfrugter og isterninger. Jeg serverer den i en stor drinkdispenser, men den kan også serveres i nogle små. Derudover kan drinken også serveres i store bowl med en stor ske i. Denne velkomstdrink passer perfekt til studentergilde, bryllup, sommerfest og Sankt Hans aften. Hvis man vil lave den med alkohol, så kan der tilsættes gin eller vodka. Hvidvin kan også bruges. Prøv også min velkomstdrink med rabarber. Rigtig god fornøjelse!
Velkomstdrink med mango
Ingredienser
Fremgangsmåde
Velkomstdrink med mango
Hæld mango sirup, Faxe Kondi og danskvand op i en drinksdispenser. Min drinkdispenser er 7 L, ellers kan man dele drinken i 2 dispensere. Opbevar drinken et koldt og tørt sted i et par timer inden servering, så det kan stå og trække. Lige inden servering tilsættes frossen mango, passionsfrugter, mynte og isterninger. Server straks. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar