Opskrift på lækre og hurtige fastelavnsboller med hindbær og ganache fyldt i en wienerbrødsdej. Disse fastelavnsboller er lidt en snyde-udgave, da selve bollerne er købt fra frost. Det er wienerbrødsdej, hvor de allerede er formet til boller med remonce i.
Det eneste du skal gøre er at bage dem i ovnen og fylde dem. Jeg har lavet fastelavnsbollerne med hindbærsyltetøj i midten, en lækker og nem hindbærflødeskum, ganache på toppen samt friske hindbær.
Nemme fastelavnsboller
Det bliver næsten ikke nemmere at lave de her hurtige fastelavnsboller med hindbær og ganache, når man køber bollerne fra frost. Hvis du vil gøre det endnu nemmere, så kan du erstatte ganache med en klassisk glasur.
Det tager ingen tid at bage dem, hvis man nu skal lave og servere en hurtig omgang fastelavnsboller til gæster, hvor man ikke gider at stå flere timer i køkkenet. Jeg har købt bollerne på nemlig.com, og de er fra Mette Munk, men man kan købe dem i de fleste supermarkeder op til fastelavn. Der er også kommet andre brands på markedet, siden jeg første gang brugte dem, og de er alle gode.
De nemme fastelavnsboller kan fyldes og pyntes med lige det, som man bedst kan lide. De er perfekte at servere til eftermiddagskaffen og så selvfølgelig, når det er fastelavn. Se alle mine andre opskrifter på fastelavnsboller her. Du kan helt sikkert finde en ny favorit!
Hurtige fastelavnsboller
De her fastelavnsboller med hindbær og ganache er også ret hurtige at lave, da du netop kan få selve bollen bagt ret hurtigt. Så skal du blot lave hindbærflødeskummen og ganachen, imens de bliver bagt og køler ned. Det er rart at kunne lave nogle lækre og hurtige fastelavnsboller, når tiden er knap. Et lille tip er at have sådan en pakke frosne fastelavnsboller liggende på frys – så kan du hurtigt bage dem og fylde dem med creme og flødeskum, hvis lysten melder sig.
Har du god tid, og vil du godt udfordre dig selv lidt, så kan du lave din wienerdej selv. Lav eksempelvis de her fastelavnsboller med flødeskum og creme, hvor du selv skal lave wienerdejen. Der har jeg lavet en step by step guide til, hvordan du gør. Du kan også lave helt klassiske gammeldags fastelavnsboller, hvis du ikke er så meget til wienerdejen. De kræver lidt mindre teknik end dem med wienerdej.
Kan jeg lave dem dagen før? Ja, det kan du i princippet godt, men de er allerbedst, hvis de bliver spist på dagen. Du kan gøre det, at du eksempelvis laver hindbærflødeskummet dagen før, hvis det skal gå stærkere. Nu er det nogle meget hurtige og nemme fastelavnsboller, så de tager ikke lang tid at lave.
Fastelavnsboller med hindbær og ganache
Ingredienser
HindbærflødeskumFremgangsmåde
Hindbærflødeskum
Skold hindbærrene og hæld dem i en si, så de kan tø op og saften kan blive siet fra. Bland flormelis i hindbærrene. Pisk fløden med vaniljesukker til en let skum og vend hindbærrene forsigtigt i. Kom hindbærflødeskummet op i en sprøjtepose med f.eks. en stjernetyl.
Ganache
Smelt chokolade og smør ved svag varme i en lille gryde eller i mikroovnen. Rør det godt sammen.
Sådan samler du fastelavnsbollerne
Flæk de afkølede boller, og kom en spsk. syltetøj i midten af den nederste bolle og sprøjt flødeskum rundt om. Læg den anden halve bolle ovenpå. Pynt fastelavnsbollerne med ganache og drys med frysetørret hindbær. Servér fastelavnsbollerne med det samme, så er de bedst. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar