Opskrift på hjemmelavet tomatsalsa med tomater, jalapenos, chili, hvidløg og krydderier. Salsa betyder “sauce” på spansk, og det er jo lige præcis, hvad dette er, nemlig en kold tomatsauce. Der findes så mange forskellige slags salsaer og måder at lave dem på. Jeg kan bedst lide at lave den så finthakket som muligt, så er det meget nemmere at skovle op på en tortilla chips f.eks.
Den bedste tomatsalsa opskrift
Jeg laver hjemmelavet salsa ved at blende friske tomater, flåede tomater, frisk rød chili og jalapenos, syltede jalapenos, limesaft, krydderier, løg og hvidløg, persille og sukker. Det bliver til en dejlig smagfuld salsa med en mild chilistyrke. Du kan sagtens justere på styrken af chilien, ved at bruge mere chili eller nogle stærkere chili.
Denne her opskrift på hjemmelavet tomatsalsa smager altså meget bedre, end den man kan købe i glas nede i supermarkedet. Den her har meget mere smag, end den mexicanske salsa du køber. Og her kan du også selv nemmere justere, hvor stærk eller ikke stærk, du vil have den. Den har godt af lige at stå at trække lidt smag, inden den serveres.
Det lækre ved denne mexicanske tomatsalsa er, at den kan holde sig i op til en uge. Du kan derfor sagtens lave en dobbeltportion og så nyde den løbende igennem ugen.
Prøv også min opskrift på mangosalsa. Rigtig god fornøjelse!
Tomatsalsa
Ingredienser
Fremgangsmåde
Tomatsalsa
Kom alle ingredienserne op i en foodprocessor og blend det til en ensartet masse. Hold lidt igen med chili afhængig af, hvor stærk du ønsker din salsa. Smag til om der skal tilsættes flere krydderier.
Hæld salsaen i en skål og server straks eller kom den i en bøtte med låg og opbevar den på køl indtil servering.
Salsaen kan holde sig 1 uge på køl. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar