Glutenfri trøffelkage - Opskrift på glutenfri brownie med chokoladetrøffel

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Glutenfri trøffelkage

Glutenfri trøffelkage – Opskrift på glutenfri brownie med chokoladetrøffel-lag. Denne chokoladetrøffelkage er virkelig lækker og meget nem at lave. Kagen består af en fudgy glutenfri brownie, som toppes med en lækker chokoladetrøffel. Kagen er perfekt at bage dagen inden servering, da den helst skal stå på køl, så den kan sætte sig.

Kagen er lavet udfra denne opskrift på glutenfri brownie, som er en brownie, der faktisk laves ligesom en Gateau Marcel, dog uden chokolademousse delen. Kagen er perfekt at servere sammen med friske bær og is til dessert. Jeg har bagt kagen i en springform, men den kan også bages i en firkantet form på ca. 24×24 cm, hvis man hellere vil have firkantede kagestykker. Rigtig god fornøjelse!

Glutenfri trøffelkage

Opskrift til 10-12 personer
Forberedelse 1 t.
Tilberedning 1 t.
I alt + 4 t.

Ingredienser

Glutenfri brownie
Chokoladetrøffel

Fremgangsmåde

Glutenfri brownie

Tænd ovnen på 185 C varmluft.

Beklæd en rund springform på 23 cm med bagepapir i bunden og smurt med smør i bunden og rundt i kanten.

Smelt smør og chokolade i en gryde ved svag varme. Rør det godt sammen til en ensartet masse og stil det til side. Del hvider og blommer i to skåle af 4 af æggene. I skålen med æggeblommer piskes de to resterende (hele) æg sammen med vanilje, kakaopulver, salt og 100 g af sukkeret. Pisk til det bliver lyst og luftigt. Hæld chokolade og smør blandingen i imens der piskes. Pisk æggehviderne skummende og tilsæt sukkeret lidt adgangen, imens der fortsat piskes. Pisk til en sej og luftig marengs. Vend marengsen forsigtigt sammen med chokoladeblandingen, uden at slå for meget luft ud af massen. Hæld dejen op i springformen og bag kagen i ca. 30 minutter. Kagen skal være lidt blævrende i midten og skal gerne være krakeleret på toppen. Lad kagen køle af og stil den herefter i køleskabet.

Chokoladetrøffel

Varm fløden i en lille gryde til fløden lige akkurat begynder at boble. Kom chokoladen i en skål og hæld den varme fløde udover. Lad det stå i 5 min. hvorefter der røres i midten med en dejskraber eller piskeris indtil ganachen samler sig og bliver blank. Stil ganachen på køl i 15 minutter og hæld den herefter ud på kagen. Stil kagen på køl indtil ganachen har sat sig, helst 4 timer, men gerne til dagen efter.

Befri kagen fra formen ved at skære rundt i kanten med en skarp varm kniv. Skær herefter kagen i passende stykker og server. Velbekomme!

 

 

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

2 kommentarer

Skriv en kommentar