Indlægget er lavet i samarbejde med AEG
Is med hindbær og mascarpone – Opskrift på nem isdessert med hindbær og mascarpone. Denne isdessert med en cremet is, lavet uden ismaskine, med mascarpone og hindbærpuré er så lækker og virkelig nem at lave. Isen bliver lavet med piskefløde, mascarpone og kondenseret mælk, som piskes sammen. Herefter blandes der en lækker sød og syrlig hindbærpuré i, så der dannes flotte swirls af den hvide is og det røde hindbær.
Der skal ikke bruges ismaskine til denne is, så derfor kan de fleste lave denne is. I ismassen kan der tilsættes forskellige ingredienser f.eks. knuste oreos, friske bær, lemoncurd eller prøv disse to varianter med saltkaramel is eller denne variant med hakket Daim i. Jeg har lavet isen i en aflang brødform, sådan så man kan skære isen ud i skiver, når den skal serveres. Server gerne isen med friske hindbær og f.eks. hakket hvid chokolade. Dette er den perfekte dessert til f.eks. nytårsaften. Rigtig god fornøjelse!
Du kan læse mit indlæg om forskellen på kondenseret mælk og dulce de leche lige her. Jeg skriver også, hvor man kan købe det.
Is med hindbær og mascarpone
Ingredienser
HindbærpureFremgangsmåde
Hindbærpure
Kom alle ingredienserne i en gryde og lad det småkoge i ca. 10 minutter. Rør i gryden undervejs. Blend herefter til en hindbærpure. Lad den afkøle.
Is
Pisk fløde, kondenseret mælk og mascarpone sammen til en let flødeskum. Beklæd en aflang brødform med bagepapir (eller kom isen i en beholder). Fordel halvdelen af isen i formen og fordel halvdelen af hindbærpure ovenpå. Lav et til lag og stil isen i fryseren i ca. 4-6 timer. Skær isen ud i skiver server med friske hindbær og evt. hakket hvid chokolade. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar