Brombærsyltetøj - opskrift på den lækreste syltetøj med brombær

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Brombærsyltetøj

Brombærsyltetøj – opskrift på den lækreste syltetøj med brombær. Det vrimler med brombær lige nu, både i de danske haver, men også vilde brombær ude i naturen. Hjemmelavet syltetøj er altid lækkert og kan laves lynhurtigt og kan holde sig længe. Jeg tømte fryseren for brombær, fra min mormors have, så fryseren nu er klar til at blive fyldt op med dette års brombærhøst. Jeg bruger stort set altid syltesukker, når jeg laver syltetøj, da syltetøjet får en perfekt konsistens. Denne opskrift består udelukkende af brombær, syltesukker og en smule vand, men det smager også rigtig lækkert med vanilje, citronskal eller appelsinskal i syltetøjet. Brug brombærsyltetøjet på amerikanske pandekager, surdejspandekager, på skyr og græsk yoghurt eller lav en milkshake ved at blende syltetøjet med mælk, vaniljeis og isterninger. Prøv også hindbærsyltetøj, solbærsyltetøj eller stikkelsbærmarmelade. Rigtig god fornøjelse!

Brombærsyltetøj

Opskrift til 4-6 personer
Forberedelse 30 min.
Tilberedning 20 min.
I alt 40 min.

Ingredienser

Brombærsyltetøj (ca. 2 glas)

Fremgangsmåde

Brombærsyltetøj

Skyld og ordn bærrene, med mindre de er frosne. Kom bærrene op i en gryde med syltesukker og vand og lad det stå i 30 minutter. Lad det herefter koge langsomt op under omrøring til sukkeret er opløst og lad bærrene koge i ca. 10 min. indtil bærrene er kogt let ud. Skold ca. 2 syltetøjsglas og hæld syltetøjet på glassene. Luk lågene tæt. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar