Surdejspandekager – de lækreste pandekager lavet af en rest surdej. Disse pandekager med surdej smager så lækkert med surdej, citronskal, kardemomme og vanilje. Når jeg bager med min surdej, nænner jeg næsten ikke at smide den resterende surdej ud, efter fodring. Derfor er det perfekt at bage disse lækre pandekager og på den måde undgå at smide surdejsrester ud. Denne portion dej til pandekager giver ca. 25 pandekager, men lav gerne en mindre portion, hvis du ikke står og skal bruge så mange pandekager. Ellers kan der laves pandekager af halvdelen af dejen, og så kan den resterende dej opbevares på køl i et par dage. Min surdej er lavet på hvedemel, så derfor er den ikke ligeså sur, som en surdej lavet på rugmel. Men begge slags surdeje kan bruges. Juster evt. på mængden af sukker, hvis din surdej er meget sur. Pandkerkagerne kan også laves til små tykke pandekager, hold blot lidt af væsken tilbage, så dejen bliver tyk og ikke for flydende. Nyd pandekagerne med hjemmelavet solbærsyltetøj eller stikkelsbærmarmelade. Rigtig god fornøjelse!
Surdejspandekager
Ingredienser
Surdejspandekager (ca. 20-25 pandekager afhængig af størrelsen)Fremgangsmåde
Surdejspandekager
Kom surdej, kærnemælk (gem lidt kærnemælk til at opløse natron i) og mælk op i en skål. Tilsæt med, sukker, kardemomme, vanilje, citron og salt og rør det godt rundt, gerne med en elpisker. Tilsæt æggene og pisk igen. Rør øl i dejen og lad den hvile i ca. 30 minutter.
Lige inden bagning røres natron ud i lidt kærnemælk, og kom det i dejen. Kom en lille klat smør på en varm pande, og bag tynde pandekager af al dejen. Lad pandekagerne køle af og nyd dem. Velbekomme!
Tusind tak fordi du bruger min blog og ikke mindst opslagstavlen.
Vi har arbejdet længe på et nyt design og nye funktioner. Alle opskrifter er stadig helt gratis, men kan nu udforskes med større brugervenlighed.
Sammen med nye funktioner og fordele, udgør opslagstavlen det nye medlemsunivers Frederikkes Madklub, og derfor tilbyder vi dig den første måned gratis. Så kan du nemt tilgå opslagstavlen igen og samtidig prøve de andre funktioner.
Jeg håber meget du vil være en del af Frederikkes Madklub 🙂
Skriv endelig en kommentar
Bruger du aktiv surdej eller bare overskuds surdej?
Ja, overskuds surdej 🙂