1 års jubilæum!

1 års jubilæum!

1 års jubilæum! I dag er det 1 år siden! 1 år siden, at denne blog www.frederikkewaerens.dk gik i luften. Min fine lyserøde kage- og madblog. Før denne blog, bloggede jeg et lille års tid på platformen Nouw. Det var egentlig mest fordi, der var begyndt at blive en større efterspørgsel på mine opskrifter til mine Instagram billeder, så derfor havde jeg brug for et sted at dele opskrifter med jer. Jeg har ellers altid sagt, at jeg ikke skulle have en blog, men det fangede mig, fordi jeg godt kan lide at skrive og samtidig kunne vise flere af mine fotos, og jeg blev faktisk ret vild med at blogge og især på den store respons jeg fik på mine opskrifter. Jeg opdaterede ikke min blog lige så kontinuerligt, som jeg gør i dag, det var kun 3-4 gange om måneden. Men jeg følte ikke rigtigt, at formatet var egnet til en madblog, så derfor besluttede jeg mig for at investere i min helt egen platform. Jeg brugte 3 måneder sammen med de dygtige folk fra det kreative bureau Ruby Studio på at få re-designet en blog i det helt rette brugervenlige design og at flytte indholdet over fra den gamle blog. Jeg er så glad for det resultat, vi kom frem til! I løbet af dette år har jeg delt mere end 200 opskrifter, og i december 2018 lavede jeg f.eks. en julekalender, hvor jeg hver dag delte en ny opskrift på julelækkerier.

Tusind tak til alle jer, der læser med og flittigt benytter mine opskrifter, det er så skønt, og dét, som det hele drejer sig om! Tusind tak for alle jeres spørgsmål, tilbagemeldinger og søde ord, som jeg kan tage med mig på min vej! Det er fantastisk at se alle jeres flotte og lækre kager på Instagram – jeg håber, at I vil blive ved med at poste og tagge mig på jeres billeder og stories.

I aften vil jeg fejre bloggens første år på vaskeægte @frederikkeswaerens manér med bobler og kæmpe kagebord sammen med en masse dejlige gæster. SKÅL og TAK!

 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar