Tacoskåle med porre og bacon – Opskrift på bagte tacoskåle med fyld af porre, bacon, hytteost og æg. Nemme og lækre tacoskåle med fyld ala porretærte med bacon. De er super hurtige at lave og kræver ganske få ingredienser. De er lavet med mini tortilla pandekager, porre, bacon, æggefyld med hytteost og revet mozzarella.
Disse tacoskåle er en super måde at bruge rester op på, da man kan komme alverdens fyld i. Det kan f.eks. være en rest kylling eller en rest kødsauce. Kom også gerne andre grøntsager i f.eks. majs, peberfrugt, aubergine eller squash skåret i tern. Jeg har brugt revet mozzarella, men alle andre slags oste kan også bruges. Rigtig god fornøjelse!
Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.
Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.
Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.
Ingredienser
Tacoskåle med porre og bacon
250 g bacon i tern
1 stor porre
6 æg
200 g hytteost
Peber
12 små tortilla pandekager (15 cm)
100 g revet mozzarella
Fremgangsmåde
Tacoskåle med porre og bacon
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Steg bacon sprødt. Skyl porre godt og skær den ud i tern. Kom porre i en si og hæld kogende vand udover.
Pisk æg sammen med hytteost og peber.
Skær et lige snit i pandekagerne og rul dem til et kræmmerhus og kom dem i en muffinsform med 12 huller. Fordel porre, bacon og æggefyldet i pandekagerne. Drys med revet ost. Bages i ca. 15-20 min. Server straks eller frys dem ned. Velbekomme!