Sundere studenterbrød - Opskrift på sundere studenterbrød
Opskrifter Livsstil Shop

Sundere studenterbrød

Sundere studenterbrød – lækre studenterbrød af den sundere slags. Sundere studenterbrød med sprød bund af mandler, havregryn og honning, en lækker “romkuglemasse” og glasur med frysetørrede hindbær. I er ret vilde med min opskrift på de klassiske studenterbrød, så jeg tænkte at det kunne være lækkert med en sundere version også.  Selve “romkuglemassen” er lavet ud fra min opskrift på sundere romkugler, som er ret populære. Massen består af bl.a. Kidney bønner, dadler, peanutbutter og romessens, og det smager fuldstændig som romkugler. Glasuren kan laves af sukkerfrit flormelis, som EASIS bl.a. laver. Jeg har pyntet studenterbrødene med frysetørrede hindbær, men hakkede, evt. ristede, nødder eller andre frysetørrede bær kan også bruges. Studenterbrødene kan sagtens laves en dag i forvejen. Rigtig god fornøjelse!

Små sundere sager til 8-10 personer
Forberedelse 30 min. / Tilberedning 1 t. / I alt + 1 t. 30 min.
Ingredienser

Bund

150 g havregryn

150 g mandler

2 tsk flydende honning

20 g kokosolie, flydende

1 tsk vaniljepulver

2 æg

Romkuglemasse

250 g kidney bønner, dem fra dåse

200 g juicy dadler, udsteenede

100 g smeltet mørk chokolade, gerne 70 %

2 spsk flydende honning

3-4 spsk peanutbutter

4 spsk kakao

40 g kokosmel + ekstra til at trille romkuglerne i

Romessens eller ægte rom

Glasur

200 g flormelis eller sukkerfrit flormelis, f.eks. fra EASIS

4-5 spsk kogende vand

 

2 spsk frysetørrede hindbær

Fremgangsmåde

Bund

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Blend havregryn og mandler til mel i en minihakker/foodprocessor. Bland det herefter med honning, kokosolie, vaniljepulver og æg. Beklæd en form på 20×20 cm med bagepapir og tryk massen godt ned i bunden. Bag bunden i ca. 15 minutter. Lad den afkøle

Romkuglemasse

Kom alle ingredienserne i en foodprocessor og kør det til en ensartet og lidt klistret masse. Smag massen til med rom og kom massen på den afkølede bund. Stil kagen på køl i 1 time.

Rør flormelis og vand sammen til en ensartet glasur. Smør glasuren over kagen og drys med frysetørrede hindbær. Stil kagen på køl i 15 minutter og skær den herefter ca. 12-14 stykker ud i passende størrelser. Velbekomme!

Bedøm denne ret

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.