Squashmuffins med cream cheese frosting – opskrift på de lækreste muffins med squash og cream cheese frosting. Disse skønne muffins smager vidunderligt med squash, som er i sæson netop nu. De er dejligt krydrede med kanel og kardemomme, og så er der også rosiner i. Jeg har pyntet muffinsne med cream cheese frosting med citron og vanilje, men kagerne kan også laves helt uden frosting. Der kan også sagtens komme hakkede nødder i dejen, det smager også skønt. Kagerne passer perfekt til eftermiddagshyggen eller til en skovtur. Squash kan skiftes ud med f.eks. gulerødder eller de kan bages med bær såsom hindbær, solbær, brombær, ribs eller blåbær. De kan nydes med det samme eller fryses ned, dog uden cream cheese frosting. Prøv også min svampede squashkage med lime-ostecreme. Rigtig god fornøjelse!
‘
Squashmuffins med cream cheese frosting
Ingredienser
Muffins (12-14 stk.)Fremgangsmåde
Muffins
Tænd ovnen på 185 C varmluft.
Pisk smør og rørsukker lyst og luftigt. Tilsæt marcipan. Tilsæt et æg adgangen imens der piskes. Herefter tilsættes vanilje, skyr og mælk. Bland mel, bagepulver, kanel og kardemomme og si det i dejen og vend det rundt. Klem vandet fra squash og ved det med 1 spsk. mel og rør det i dejen sammen med rosinerne. Fordel dejen i muffins forme og bag kagerne i ca. 25-30 min. Lad dem køle af.
Cream cheese frosting
Pisk smør lyst og luftigt og tilsæt vanilje og citronskal. Tilsæt flormelis lidt adgangen imens der fortsat piskes. Pisk flødeosten i lidt ad gangen og pisk godt til der ikke er flere klumper og frostingen er luftig og ensartet. Stil den på køl indtil den skal bruges.
Pynt vær muffin med cream cheese frosting. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar
Kan jeg lave frostingen dagen før? Eller skal den laves på dagen?
Den kan godt laves dagen før, men den skal tages ud af køleskabet lidt inden, at den skal bruges, så den ikke er alt for hård 🙂