Spørgsmål I stiller mig.. FAQ
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Spørgsmål I stiller mig..

Jeg får dagligt en masse spørgsmål fra jer, primært på Instagram, og det er tit de samme spørgsmål I stiller. Jeg har derfor samlet spørgsmålene der går igen og besvaret dem her. Skriv endelig i kommentarfeltet, hvis der er andre spørgsmål, så skriver jeg dem ind i dette indlæg, så I altid kan se svarene.

Hvad gør du med alle kagerne?

Alle de kager jeg bager bliver enten spist af min familie, bliver givet til naboer eller venner. Jeg fryser også tit kager ned. Nogle af kagerne sælger jeg også på min kagesalgsprofil @frederikkeskagesalg på Instagram. Her kan man købe de kager, jeg har brugt til at fotografere her til bloggen og Instagram.

Hvilken tyl bruger du til Number Cake?

Til mine Number Cakes bruger jeg altid en Wilton 8B tyl (det er stort set den samme som denne tyl *reklamelink) og ellers, er jeg også ret glad for at bruge Wilton 2D *reklamelink, som jeg bl.a. har brugt i denne opskrift.

Laver du kager på bestilling?

Det har jeg skrevet om i dette indlæg.

Hvornår udgiver du en kogebog?

Dette er et af de mest stillede spørgsmål! Jeg går selvfølgelig med en masse idéer og tanker omkring både kogebøger og e-bøger, men hvad de præcist skal handle om, det ved jeg ikke endnu. Der findes så mange kogebøger og kagebøger derude, og jeg kunne godt tænke mig at finde en vinkel, der ikke rigtig er set før. Måske har du nogle specifikke idéer og ønsker?

Hvad er forskellen på kondenseret mælk og dulce de leche?

Kondenseret mælk er det hvide, hvor der på dåsen står “Condensed Milk – Sweetended” på. Det er sødet kondenseret mælk, som man kan koge i ca. 3 timer, for at få Dulce de leche, som er karamel. Du kan også købe en dåse, hvor Dulce de lechen allerede er kogt. Begge dele kan købes i stort set alle supermarkeder f.eks. Føtex, Bilka, Meny og Netto.

Hvorfor viser du ikke dig selv på de sociale medier?

Jeg har aldrig rigtig vist mig selv på de sociale medier, så den “stil” er jeg blevet ved med at holde. Jeg har altid været i “baggrunden”, da jeg gerne vil bedømmes på det jeg laver og ikke mig som person. Men hvem ved, måske kan man snart se mere om mig.

Hvornår begyndte du at bage?

Jeg er vokset op i en familie, hvor alt bliver lavet fra bunden og vi elsker at bage og lave mad. Lige siden jeg var helt lille har, jeg været med min mor i køkkenet, og det er hende og min mormor, der har givet mig den viden om bagning og madlavning.

Hvilket kamera bruger du?

Jeg bruger et Canon EOS 5D Mark IV, når jeg tager billeder til bloggen, men bruger for det meste min iPhone 8 til Instagram især til mine videoer.

Hvilken chokolade er bedst?

Callebaut er min yndlings chokolade og jeg bruger både mælkechokolade, mørk chokolade og hvid chokolade derfra. Chokoladen er god kvalitet, smager fantastisk og det er så lækkert at arbejde med.

Hvor køber du dit bageudstyr henne?

Der findes mange gode hjemmesider, der sælger bageudstyr, men mine favoritter er Kunst&Køkkentøj, KforKage, Bagetid og Leila’s General Store.

Spørgsmål I stiller mig..

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

4 kommentarer
  1. Hej Frederikke.
    Hvad står dulce de leche typisk sammen med i supermarkederne? Jeg har både været i Føtex og netto, og ingen af dem havde det, de havde kun kondiseret mælk. Plejer det at stå samme sted? ?

    1. Prøv Meny eller Bilka 🙂 Det står stort set altid ved kagepynt, mel og sukker osv. Held og lykke med at finde det! Kh Frederikke

  2. Hej
    Jeg har været på jagt efter Dulce de Leche
    Kan simpelt hen ikke finde det nogen steder
    Laves dei ikke mere? Har købt kondenseret mælk i stedet

    1. Jeg kan altid finde det i Meny og Bilka, det står typisk ved sukker, mel og kagepynt 🙂 Jeg håber, at det lykkedes! Kh Frederikke

Skriv en kommentar