Spidskålssalat med mormordressing – Her får du opskriften på en skøn og frisk spidskålssalat med jordbær, persille og mormordressing. Denne salat smager så dejligt og er en skøn sommersalat. Spidskålssalaten består af fintsnittet spidskål, friske jordbær skåret i kvarte, finthakket persille og ristede pinjekerner. Lige inden servering hældes den lækreste cremede, søde og syrlige mormordressing udover salaten.
Spidskålssalat
Jeg elsker spidskål og det smager så dejligt, frisk og sprødt i denne salat. Spidskål kan både fås i denne smukke grønne farve, men det kan også være en smuk lilla farve – begge slags kan bruges. Spidskålssalaten er perfekt at servere som tilbehør til aftensmaden. Salaten kan sagtens laves dagen inden servering, men mormordressingen skal helst hældes over salaten lige inden servering. Prøv også denne opskrift på spidskålssalt med dild, æble og feta. Rigtig god fornøjelse!
Spidskålssalat med mormordressing
Ingredienser
SpidskålssalatFremgangsmåde
Spidskålssalat
Kom fintsnittet spidskål på et fad eller en skål og fordel jordbær skåret i kvarte på. Drys med hakket persille og ristede pinjekerner.
Mormordressing
Kom piskefløde, sukker, citronsaft, salt og peber i en bøtte eller et glas, med låg. Ryst det sammen til dressingen er let tyknet. Smag dressingen til.
Stil dressingen på køl i 10 min. og hæld den udover spidskålssalaten. Server straks. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar