Spicy vodka risotto – Opskrift på nem og lækker cremet spicy vodka risotto serveret med marinerede mini mozzarella kugler. Denne risotto er så cremet og har en dejlig spicy smag fra tørrede chiliflager. Risottoen er inspireret af den klassiske spicy vodka pasta, hvor der tilsættes vodka på panden, hvor alkoholen så fordamper. Det er helt samme fremgangsmåde, som når man normalt hælder hvidvin på risottorisene, ved en klassisk risotto. Denne risotto er ekstra cremet, da der også tilsættes fløde og selvfølgelig også revet parmesanost. Juster gerne på mængden af de tørrede chiliflager, afhængig af hvor stærk du ønsker risottoen skal være. Prøv også at tilsætte finthakket frisk chili.
Retten serveres med mini mozzarella kugler, som marineres i en hurtig basilikumpesto, som vendes sammen med creme fraiche og citronskal. En lækker og smagfuld måde at spise mozzarella på. Jeg har lavet disse mozzarella kugler før, hvor jeg serverede dem sammen med gnocchi med bagte tomater.
Prøv også min opskrift på lækker ærterisotto. Rigtig god fornøjelse!
Spicy vodka risotto
Ingredienser
Spicy vodka risottoFremgangsmåde
Spicy vodka risotto
Svits løg og hvidløg i smør i en gryde. Tilsæt tørrede chiliflager og tomatpure og steg det med i ca. 5 minutter. Hæld risene på og steg dem i 5 min. Hæld vodka på og lad det koge ind under omrøring, så alkoholen fordamper.
Tilsæt 1 dl bouillonvand og når noget af væsken er fordampet og det er kogt lidt ind, hældes endnu en dl i. Sådan fortsættes der til alt bouillonvandet er brugt op. Det er vigtigt, at der hele tiden røres i det, så det ikke brænder på i bunden. Det tager ca. 25 min. før risene er færdigkogte. Tilsæt til sidst piskefløde og parmesan, lad det simre lidt og rør det igennem til en cremet risotto. Smag til med salt og peber.
Marinerede mozzarella kugler
Blend basilikum, pinjekerner, olivenolie og salt sammen til en ensartet pesto. Bland pesto, creme fraiche og citronskal sammen og vend mozzarella kuglerne i.
Server risottoen med marinerede mozzarella kugler og evt. lidt ekstra frisk basilikum som pynt. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar