Pocherede rabarber med hvid chokolade – Opskrift på den skønneste forårsdessert med pocherede rabarber, pisket hvid chokolade creme og sprød crumble med havregryn og kardemomme. Denne dessert med rabarber er så skøn og smager så dejlig. Desserten består af rabarber, som skæres i stænger og pocheres i den lækreste lage med vand, sukker, vanilje, basilikum og citronskal. Rabarberne anrettes i skåle med pisket luftig hvid chokolade creme med mascarpone. Der lægges en sprød crumble med havregryn og kardemomme ved siden af.
Denne dessert er så dekorativ og egentlig meget enkel. Du kan bruge lige de rabarber du har i haven, men det er så smukt at bruge nogle der er helt røde, da de også afgiver farve til lagen. Rabarberne koges kun lige i 4-5 min., så de stadig har bid.
Denne dessert består af 3 komponenter, som allesammen nemt kan laves dagen inden, så det er nemmere at samle desserten lige inden den skal serveres. Den hvide chokolade creme skal stå på køl, i min. 6 timer, men gerne til dagen efter, inden den piskes op. Rabarberne kan også sagtens stå i lagen til dagen efter. Den sprøde crumble kan kommes i en kagedåse eller lufttæt beholder, når den er helt afkølet. Prøv også min opskrift på panna cotta med rabarber eller min opskrift på rabarberhorn. Rigtig god fornøjelse!
Pocherede rabarber med ganache
Ingredienser
Hvid chokolade cremeFremgangsmåde
Hvid chokolade creme
Læg husblas i blød i koldt vand.
Kom piskefløde og vaniljesukker i en gryde og kog det op til lige under kogepunkter. Tag gryden af varmen. Klem husblas fri for vand og opløs husblassen i den varme fløde.
Kom hvid chokolade og mascarpone i et højt blender glas. Hæld den varme flødeblanding udover og blend med en stavblender til en ensartet og klumpfri masse. Hæld massen i en skål og dæk med husholdningsfilm. Stil massen på køl i min. 6 timer, men gerne til dagen efter.
Pocherede rabarber
Skyl rabarberne grundigt. Skær rabarber ud i ca. 5-6 cm lange stænger.
Kom vand, sukker, vaniljesukker, revet stykker af citronskal (ikke fintrevet) og basilikum. Kog det op til sukkeret er opløst. Tilsæt rabarberne og lad dem koge med i 4-5 min. De skal stadig være sprøde indeni, så de skal ikke koges ud. Tag rabarberne op og læg dem i en bøtte.
Kog lagen ind til den er halveret. Det tager ca. 25-30 min. Lad den afkøle og hæld herefter lagen udover rabarberne. Stil dem på køl indtil servering. Du kan lade rabarberne være som de er eller skære dem ud i mindre stykker.
Crumble
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Kom ingredienserne i en skål og brug hænderne til at ælte det hele godt sammen. Bred crumble ud på en bageplade med bagepapir og bag i ca. 15 min. Rør evt. i det undervejs. Lad crumble afkøle.
Pisk den kolde chokoladecreme til den er fast og luftig. Fordel cremen i 4-5 skåle eller på desserttallerkner. Læg rabarber ved siden af og drys med crumble. Lav en lille fordybning med en varm ske på cremen. Hæld noget af lagen fra rabarberne på cremen og på rabarberne. Server straks. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar