Pizza sandwich med mortadella - Pizza sandwich med fyld

SE ALLE MINE OPSKRIFTER PÅ LÆKRE MADBRØD HER

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Pizza sandwich med mortadella

Pizza sandwich med mortadella – Opskrift på den lækreste pizza sandwich med mortadella, pistaciepesto, mascarpone og mozzarella. Pizza sandwich er pizzadej der pensles med olivenolie, foldes sammen og bages. Herefter fyldes pizzaerne med lækkert fyld og så er de klar til servering. Disse pizza sandwich er gået viralt på de sociale medier, og det forstår jeg godt. De smager skønt og så kan de fyldes med alverdens fyld. Jeg har fyldt dem med mascarpone, hjemmelavet pistaciepesto, rucola, mortadella og mozzarella. Man kan også bruge burrata i stedet for mozzarellaen. Selve pizzadejen er hjemmelavet, men her kan der sagtens spares tid, ved at købe en færdig klump pizzadej. Pestoen kan også købes. I stedet for de bagte tomater, så kan der bruges friske tomater skåret i tern og vendt med finthakket basilikum, balsamico, olivenolie, salt og peber.

Denne opskrift giver to styks pizza sandwiches. De er ret store, så der er rigeligt til 4-6 personer, hvis man skærer hver pizza sandwich over i 2-3 stykker. Prøv også denne pizza sandwich med bagte tomater og parmaskinke. Rigtig god fornøjelse!

Pizza sandwich med mortadella

Opskrift til 2 stk.
Forberedelse 1 t. 30 min.
Tilberedning 1 t.
I alt 2 t. 30 min.

Ingredienser

Pizzadej
Pistaciepesto
Desuden

Fremgangsmåde

Pizzadej

Hæld vand i en skål til en røremaskine og opløs gæren i vandet. Tilsæt olivenolie, mel og salt. Ælt dejen med dejkrogen i ca. 10 min. Dejen skal være blank og smidig og slippe skålen. Hvis dejen slipper skålen hurtigt, så skal den stadig æltes i de 10 min. for at blive blank. Kom et fugtigt viskestykke over skålen og lad dejen hæve i 1,5 time ved stuetemperatur.

Pistaciepesto

Blend alle ingredienserne sammen til en cremet pesto.

Pizza sandwich

Tænd ovnen på 250 C varmluft med enten en bageplade indeni eller et bagestål.

Del dejen i to lige store dele. Drys lidt mel på et stykke bagepapir og bred hver del ud til en rund pizza med hænderne, ikke kagerulle, for så slår du luften ud af dejen. Dejen skal gerne være bredt tyndt ud. Dryp olivenolie ud på hver pizza, fold dem sammen og dryp olivenolie ovenpå (du kan evt. se videoen ovenover, hvis du er i tvivl). Slide de to foldede pizzaer ind i ovnen og bag dem i ca. 15 min. De skal være gyldne.

Åbn forsigtigt pizzaerne og smør mascarpone ud og fyld med rucola, mortadella, mozzarella og pesto. Luk dem sammen igen. Skær dem over og server. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.

Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her. 

God fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar